Døgnrapport d. 01-05-2024

onsdag 01. maj, kl. 13:56

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 30. april

HASLEV: Knallertkontrol ved Vestskolen Nordskov
Lokalpolitiet var tirsdag morgen forbi Vestskolen Nordskov i Haslev for at tjekke, om der skulle være ulovlige knallerter i morgentrafikken. To knallerter blev taget med til nærmere undersøgelse – de viste sig at kunne køre noget hurtigere end tilladt, og to drenge på henholdsvis 15 og 16 år blev sigtet. Den tredje havde en kun 14-årig dreng som fører, og knallerten var ikke omregistreret. Den 14-åriges mor blev underrettet om sagen.

FAXE LADEPLADS: To sigtet for butikstyveri
Personalet i et supermarked i Faxe Ladeplads fattede tirsdag formiddag mistanke til et par kunder i forretningen, og da de gik gennem kassen, blev de standset af en medarbejder. Det viste sig, at de havde flere forskellige varer i tasken, som de ikke havde betalt for, og politiet blev tilkaldt. Politiet sigtede en 34-årig kvinde og en 41-årig mand, begge fra Faxe, for butikstyveri.

SLAGELSE: Buspassager råbte op
Tirsdag klokken 15.00 fik politiet en anmeldelse fra en kvinde, der var passager i en bus mod Slagelse. Hun fortalte, at der var en anden passager med bussen, og at han efter at have fået en kontrolafgift for at køre uden billet, var blevet ophidset og skabte noget utryghed i bussen. Da bussen nåede frem til banegården i Slagelse, tog politiet imod den vrede mand. Det var en 34-årig mand fra Ribe, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

GEDSER: Tåregas med i bilen
Ved en udrejsekontrol, som Toldstyrelsen havde sammen med politiet i Gedser tirsdag eftermiddag, blev en udenlandsk bil standset. Der var to udenlandske mænd i bilen, hvor der blev fundet en CS-gasspray i sidelommen i døren og en i handskerummet. De to spray blev konfiskeret, og føreren – en 45-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.

SLAGELSE: 41-årig sigtet efter indbrud
Politiet fik onsdag klokken 2.00 en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en institution på Skanderborgvej i Slagelse, men der var ikke umiddelbart stjålet noget. Et vidne havde set en mand stikke af fra stedet, og på baggrund af signalementet fik politibetjentene mistanke til en mand fra lokalområdet. Han blev anholdt klokken 3.19 og sigtet for indbruddet. Det var en 41-årig mand, som blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 3.58.



Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.



INDBRUD
Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse i det seneste døgn.


HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Faxe Rønnedevej Tirsdag klokken 14.56-16.30 ATK – bestilt færdselskontrol 290 1 50 km/t 61 km/t - Glumsø Skelbyvej Tirsdag klokken 10.58-16.38 ATK 934 70 70 km/t 102 km/t Fem klip Haslev Sydmotorvejen Tirsdag klokken 8.47-11.47 ATK 2958 18 130 km/t 158 km/t - Karise Køgevej Tirsdag klokken 17.10-19.30 ATK – bestilt færdselskontrol 177 13 50 km/t 69 km/t Et klip Skælskør Sorø Landevej, Eggeslevmagle Tirsdag klokken 10.36-16.15 ATK – bestilt færdselskontrol 703 5 50 km/t 70 km/t Et klip Tappernøje Rønnedevej, Engelstrup Tirsdag klokken 5.28-7.58 ATK 285 9 80 km/t 126 km/t Et klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.




PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Kalvehave Kalvehave Havnevej Tirsdag klokken 18.59 69-årig kvinde fra Kalvehave Spirituskørsel Nykøbing Guldborsundcentret Onsdag klokken 3.00 22-årig mand fra Stokkemarke Narkokørsel
?
?

Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi