Døgnrapport d. 02-05-2024

torsdag 02. maj, kl. 21:34

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 01.- 02. maj 2024

Spirituskørsel, hastighedsovertrædelse og manglende førerret, Frederiksværk En 47-årig mandlig motorcykelfører uden fast bopæl blev kl. 11.12 sigtet for spirituskørsel ved Ebbedal. Manden blev bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagning. Manden blev endvidere sigtet for hastighedsovertrædelse og manglende gyldig førerret. Køretøjet blev beslaglagt for vanvidskørsel.

Ild i skildpaddes kokosmuld, Kgs. Lyngby Anmeldelse kl. 12.56 om, at der i en lejlighed på Lyngby Hovedgade var gået ild i kokosmuld, som var for tæt på en varmelampe. Beredskabspatrulje og Brand til stedet. Røgfyldt lejlighed. Brand melder om styr på branden kl. 13.10. Ingen melding om personskade eller skade på skildpadden.

Butikstyveri, Kgs. Lyngby To kvinder på henholdsvis 47 år og 30 år - begge fra Snekkersten - blev kl. 13.39 sigtet for at have stjålet børnetøj fra Magasin.

Overholdt ikke sin vigepligt, Charlottenlund En 29-årig mandlig bilist fra Glostrup blev kl. 14.00 sigtet for ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, da han foretog et højresving i krydset Jægersborg Allé, og ikke holdt tilbage for en ligeud kørende 14-årig ung mandlig cyklist fra København. Beredskabspatrulje og ambulance til stedet. Ingen melding om personskade.

Fik sko i klemme på gaspedalen, Hellerup Anmeldelse kl. 14.42 om, at en 61-årig kvinde fra Charlottenlund var kommet kørende ad Tranegårdsvej med cirka 25 km/t, da hun fik sin højre sko i klemme ved gaspedalen, hvorefter bilen accelererede, og kørte til højre over cykelsti og fortov ind i en busk. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.

Overholdt ikke sin vigepligt, Nærum En 19-årig kindellig bilist fra Nærum kørte kl. 15.37 i østlig retning, ud fra en sidevej til Rundforbivej. Samtidigt cyklede en 19-årig cyklist fra Vedbæk i nordlig retning ad Rundforbivej. Bilisten påkørte cyklisten, idet bilisten kørte frem fra sidevejen. Beredskabspatrulje til stedet. Bilisten blev sigtet for vigepligtsforseelse. Cyklisten blev bragt til tjek på nærmeste hospital.

Overholdt ikke sin vigepligt, Farum En 80-årig kvindelig bilist fra Farum kørte kl. 17.22 frem for ubetinget vigepligt i rundkørsel, hvorved hun påkørte en 44-årig cyklist fra København, der befandt sig i rundkørslen. Beredskabspatrulje til stedet. Bilisten blev sigtet for vigepligtsforseelse. Cyklisten blev bragt til tjek på nærmeste hospital.

Sigtet for narko, Fredensborg En 23-årig mand fra Fredensborg blev kl. 18.27 sigtet for besiddelse af en mindre mængde kokain på Endrupvej.

Taske stjålet fra bil, Gilleleje Fra en bil, som stod på p-pladsen ved Nakkehoved, er der mellem klokken 16.00 og 17.30 stjålet en taske. Tyveriet blev anmeldt klokken 19.26. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en rude.

Kunne ikke tage vare på sig selv, Farum En 54-årig mand fra Odense var onsdag aften så beruset, at flere bekymrede borgere kontaktede politiet. En patrulje kørte ud til Farum Station, hvor man fandt den 54-årige. Han blev taget med i detentionen, hvor han opholdt sig, til han igen var i stand til at tage vare på sig selv.

Sigtet for spirituskørsel, Gilleleje En 40-årig mand lokal mand blev klokken 20.46 standset, da han kom kørende ad Havnevej. Her viste en alkometertest, at hans promille var væsentligt over den tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet. Her blev der udtaget en blodprøve fra den 40-årige. Prøven skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige promille til brug for den videre sagsbehandling.

Tumult endte med vold, Helsingør Noget tumult mellem to mænd på henholdsvis 33 og 47 år fra Helsingør og Snekkersten udviklede sig onsdag aften til vold, da den 47-årige slog den 33-årige i hovedet med en cykellås. Den 33-årige blev efterfølgende kørt til undersøgelse på hospitalet, og den 47-årige blev sigtet for vold.

Taget for butikstyveri, Kgs. Lyngby Torsdag morgen klokken 05.31 blev en 29-årig mand fra Kgs. Lyngby sigtet for butikstyveri, efter han havde stjålet cigaretter fra 7-Eleven i Lyngby Storcenter.

Værktøj stjålet fra varebil, Helsingør Torsdag morgen klokken 06.14 blev det anmeldt, at der var stjålet værktøj fra en varebil, som stod på en p-plads på Sundtoldvej. Tyven har knust en rude for at skaffe sig adgang til bilen.



Kilde: Nordsjællands Politi