Mand dømt for voldtægt af to kvinder

fredag 03. maj, kl. 07:02

Den 41-årige mand var tiltalte for ved to episoder at have voldtaget kvinder, som befandt sig i en situation eller tilstand, hvor de var ude af stand til at modsætte sig, da manden forgreb sig på dem. I det ene tilfælde var kvinden påvirket af morfin, og i det andet tilfælde var kvinden faldet i søvn efter alkoholindtag. De to episoder fandt stedpå samme adresse i Skovlunde med ét døgns mellemrum i begyndelsen af juli 2023.

Kort efter overgrebene blev manden anmeldt for voldtægt, og han blev anholdt af politiet. Den 6. juli 2023 blev han fremstillet i grundlovsforhør, og han har været varetægtsfængslet siden.

”Retten lagde bl.a. vægt på kvindernes troværdige forklaring om episoderne, og dommen sender et klart signal om, at politiet og retsvæsenet ser med stor alvor på sager af denne karakter, hvor der sker seksuel udnyttelse af en person i en påvirket og hjælpeløs tilstand.”, siger senioranklager Bjarke Enevoldsen

Dommen blev afsagt i Retten i Glostrup i går og efterfølgende har manden anket dommen til landsretten.

Pressekontakt: Senioranklager Bjarke Enevoldsen – 51140378

Kilde: Københavns Vestegns Politi