Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 18-09-2024
onsdag 18. sep, kl. 19:52
Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 17.-18. september 2024
Betænksom borger, Fredensborg
En 60-årig kvinde udviste stor betænksomhed, da hun tirsdag morgen omkring klokken 07 traf en lidt konfus 76-årig kvinde, som ikke kunne finde hjem. Den 60-årige kontaktede i første omgang politiet, men da den 76-årige umiddelbart efter kom i tanker om, hvor hun boede og gerne ville hjem, sørgede den 60-årige kvinde for at køre hende hjem.
Diesel stjålet, Helsinge
Mellem søndag og mandag eftermiddag er der stjålet godt 1500 liter diesel fra en tank på Kagerup Byvej. Tyveriet blev anmeldt tirsdag formiddag klokken 09.42.
Kørte uden kørekort, Hillerød
En 28-årig mand fra København blev klokken 11.25 standset da han kom kørende ad Roskildevej. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret, da han ikke havde generhvervet sit kørekort efter en tidligere frakendelse.
Værktøj stjålet fra bil, Tisvildeleje
Fra en bil, som stod på Bækkebrovej, er der tirsdag formiddag mellem klokken 11.00 og 11.45 stjålet diverse værktøj. Tyven har knust en siderude i bilen for at skaffe sig adgang.
Bedrageri, Ølstykke
En 77-årig kvinde fra Ølstykke anmeldte kl. 15.35, at hun havde haft besøg af to unge mænd, som havde udgivet sig som værende fra banken. Kvinde havde lukket dem ind, og de havde siddet ved skrivebordet og ‘rodet med ting”. De to mænd gik på et tidspunkt ud, og efter lidt tid fandt kvinden ud af, at deres bil var væk fra stedet. Kvinden havde endnu ikke overblik over koster, men betalingskort var væk. Den 77-årige havde fået besked på, at kortene var spærret og der var bestilt nye allerede. Det samme havde de to unge mænd sagt til hende ved besøget.
Kvinden blev vejledt i at sikre at kort og konti var spærret korrekt. Beredskabspatrulje til stedet.
De to unge mænd beskrives som:
A: Mand, Dansk af udseende, 35-40 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Jeans og lys T-shirt
B: Mand, Dansk af udseende, 35-40 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Jeans og lys T-shirt.
Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode i telefonen. Bliver man ringet op af en person, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel.
Narkokørsel, Hillerød
En 27-årig mandelig bilist fra Hillerød blev kl. 17.01 sigtet på Skovledet for at køre bil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer.
Overholdt ikke sin vigepligt, Farum
En 37-årig kvindelig bilist fra Farum kørte kl. 17.02 ad Paltholmterrasserne i vestlig retning. Bilisten kørte ud for ubetinget vigepligt, hvorved der skete sammenstød med en 53-årig kvindelig cyklist fra København og en 48-årig kvindelig cyklist fra Glostrup, der begge kom cyklende ad Frederiksborgvej i nordlig retning. Beredskabspatrulje og Ambulance til stedet. Ingen melding om personskade. Bilisten blev sigtet for vigepligtsforseelsen.
Færdselsuheld, Lyngbyvej
En 29-årig mandelig bilist fra Glostrup kørte kl. 19.20 ad Helsingørmotorvejen i nordgående retning og videre ad frakørslen til Lyngbyvej i 2. vognbane. Samtidig kørte en 39-årig mandlig varebils-chauffør fra Høje Taastrup ad Lyngbyvej i nordgående retning i 1. vognbane. Bilisten ønskede at foretage et vognbaneskift til 1. vognbane, og idet bilisten foretog vognbaneskiftet kom varebilen kørende bagfra. Bilisten så ikke varebilen, førend bilisten kolliderede varebilen med højre forende af bilen. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade. Bilisten blev efterfølgende sigtet for at udvise manglende agtpågivenhed.
Parkering til ulempe, Kgs. Lyngby
Klokken 6.14 onsdag modtog politiet en anmeldelse om, at en personbil gentagende gange havde holdt parkeret til gene ud for en institution på Emil Pipers Vej i Kgs., Lyngby. Anmelderen havde forsøgt at tage kontakt til bilens ejer, men uden held. Der var skiltet med privat parkering ud for institutionen. Bilens ejer kan se frem til en hilsen i foruden fra politiet.