Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
22-årig mand anholdt og sigtet for flere indbrud og tyveri
onsdag 18. sep, kl. 16:16
En 22-årig mand er i dag blevet anholdt og sigtet for fire indbrud i henholdsvis villa og udhuse samt butikstyveri i Tistrup ved Varde. Manden er fra Varde Kommune.
Det drejer sig om to indbrud i villa og to indbrud i udhuse på forskellige gader i byen. Butikstyveriet er foregået i den lokale brugs. Alle forhold er sket den 16. og 17. september.
En effektiv og hurtig efterforskning foretaget af nærbetjente i området har ført til, at den 22-årige mand i dag kunne anholdes og sigtes.
Den sigtede har erkendt flere af forholdene, og han er nu løsladt efter endt afhøring.
De stjålne genstande, som den 22-årige var i besiddelse af, er genkendt af ejerne, som har afhentet deres genstande hos Syd- og Sønderjyllands Politi.