Døgnrapport d. 19-09-2024

torsdag 19. sep, kl. 15:14

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 19. september 2024

Færdsel To bilister blev onsdag morgen taget for at køre for hurtigt på Klemenskervej i Gudhjem. For den enes vedkommende var hastigheden så høj, at det udløste et klip i kørekortet.

Politiets ATK-bil havde også travlt onsdag morgen og formiddag. Den var til stede på Rønnevej i Aakirkeby, hvor 30 biler i løbet af fem timer blev målt til at køre hurtigere, end de tilladte 60 km/t. Den højeste hastighed blev målt til 86 km/t, og to af bilisterne får et klip i kørekortet.

Kilde: Bornholms Politi