Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 19-09-2024
torsdag 19. sep, kl. 22:16
Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. september til den 19. september 2024
Indbrud i lejlighed
Tirsdag eftermiddag modtog politiet en anmeldelse om et indbrud, der var fundet sted i en lejlighed på Marshalls Alle i Aalborg Øst.
Tyven brød ind ved at bryde en terrassedør op med en skruetrækker. Derefter gennemrodede tyven huset og stjal to højtalere, en subwoofer og en playbar.
Indbruddet fandt sted mellem 10:30 og 13:00.
Har du set noget? Kontakt politiet på 114.
Ung kvinde anholdt for narkokørsel
En ung kvinde kom kørende ad Sæbyvej i Hjørring med sin familie i bilen tirsdag aften, da hun blev standset af politiet.
Kvinden havde ikke sit kørekort med, og hun virkede påvirket. Derfor testede politiet hende for narkopåvirkning. Narkotesten gav udslag – hun havde kokain i blodet.
Derfor blev hun sigtet og anholdt for at køre i narkopåvirket tilstand.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Knallertkørsel i gågaden med alkohol i pulsen
En mand blev anholdt og sigtet for at køre spirituskørsel tirsdag aften. Politiet standsede ham, da han kom kørende på sin lille knallert ad Kirkegade ud for Frederikshavn.
Der var ikke lys på knallerten, og han kørte gennem gågaden.
Patruljen, der standsede manden, kunne lugte, at manden havde drukket alkohol. Derfor foretog de en udåndingstest på ham, som viste, at han havde en promille på over 0,5. Faktisk var den 1,42.
Spritkørsel på lille knallert:
Med en promille på 1,21 - 2,0 bliver din opmærksomhed meget svækket. Du er træt og er dårlig til at holde balancen og bevæge dig sikkert. Du husker dårligt og føler dig bedøvet.
Hvad er straffen?
2 års ubetinget frakendelse af retten til at køre lille knallert.
Bøde 2.000 kr. 2 års prøvetid.
Hvis du er under 18 år, bliver din ret til at tage kørekort til bil udskudt med et halvt år. Konfiskation af knallert ved gentagelse.
Indbrud i Brønderslev
I Gravensgade i Brønderslev var der et indbrud onsdag. Også i dette tilfælde kom tyven ind gennem en terrassedør.
Tyven stjal arvestykker, kontanter, smykker samt en Playstation og forlod huset igen gennem terrassedøren.
Påvirket mand forsøgte at bide betjent
Onsdag aften blev politiet kaldt ud til Boulevarden i Aalborg. Her lå en påvirket mand på fortovet, og flere forbipasserende var blevet bange for, om manden var blevet overfaldet.
En patrulje tog kontakt til manden, som ikke ville have politiets hjælp. Han blev aggressiv og forsøgte at bide ud efter den ene betjents ben. Derefter råbte og skreg han, hvorfor politiet anholdte og sigtede ham for at forstyrre den offentlige orden.
Han tilbragte derefter sin nat i detentionen.
Ung mand eftersat af politiet
Politiet modtog en anmeldelse omkring tre mystiske biler, der holdt på en parkeringsplads på Hadsundvej i Aalborg. Anmelderen fortalte, at der sad flere personer inde i bilerne og sniffede narko.
Politiet rykkede ud, og da en 17-årig ung mand fik øje på patruljen, forsøgte han at stikke af. Han blev dog indhentet, standset og anholdt.
Manden blev sigtet jf. lovgivningen om euforiserende stoffer. Derefter blev han visiteret, hvor der blev fundet to poser med kokainrester.
Følg Nordjyllands Politi på:
X @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
https://politi.dk/abonner