Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 11-11-2024
mandag 11. nov, kl. 18:53
Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 10.-11. november 2024
Lamper stjålet i Hillerød
Fra en villa på Petersborgvej er der mellem klokken 22.15 og 22.20 lørdag aften stjålet to udendørs væglamper. Tyveriet blev anmeldt søndag formiddag klokken 12.22.
Mistænkelig opførsel var helt legal, Charlottenlund
Søndag eftermiddag kom en anmeldelse om, at nogle personer var i færd med at bære ting ud fra en villa på Skovbakkevej. Det virkede så mistænkeligt, at en anden beboer på vejen valgte at kontakte politiet, som sendte en patrulje til stedet. Da patruljen nåede frem oplyste personerne på stedet, at de var ved at fjerne storskrald, hvilken blev bekræftet af villaens beboer.
Musik til ulempe, Charlottenlund
Klokken 23.07 kom en anmeldelse om, at der blev spillet meget høj musik på Ordrupvej, men ved beredskabspatruljens fremkomst var der intet musik på stedet.
Kørte bil uden førerret, Birkerød
En 31-årig mandlig bilist fra Herlev blev klokken 02.35 sigtet på Bistrupvej for at køre bil, selvom han var frakendt førerretten.