Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 16-05-2025
fredag 16. maj, kl. 16:49
Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 16. maj 2025
Færdselsuheld
Bornholms Politi fik torsdag kl. 08.49 en anmeldelse om et færdselsuheld i rundkørslen ved Snorrebakken, hvor en cyklist var blevet kørt ned af bil. Cyklisten, en 55-årig kvinde fra Rønne, var let tilskadekommen og blev kørt til Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital i en ambulance. Bilisten, en 84-årig mand fra Rønne, blev sigtet for at overtræde sin vigepligt.
Narkokørsel
Natten til fredag kl. 01.19 blev en personbil stoppet på Haslevej i Rønne. Føreren, en 18-årig mand fra Hasle, testede positiv i en narkotest og blev derfor sigtet for at køre bil under virkning af euforiserende stoffer.