Døgnrapport d. 23-05-2025

fredag 23. maj, kl. 14:24

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 22. maj

RØDBYHAVN: Havde peberspray med i bilen
Ved kontrollen af de rejsende, der torsdag klokken 15 ankom med færgen fra Tyskland, fandt politiet i samarbejde med Toldstyrelsen en peberspray, der lå i førerdøren på en udenlandsk bil. Føreren – en 46-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Pebersprayen blev konfiskeret, og den 46-årige betalte en bøde på 3.000 kroner, inden han kunne køre videre.

SLAGELSE: 52-årig anholdt efter vanvidskørsel
En trafikant anmeldte torsdag eftermiddag, at han kørte bag en udenlandsk indregistreret bil, som kørte meget usikkert. Undervejs ad Omfartsvejen ved Slagelse havde bilen slingret over i den modgående vejbane og ud på cykelstien, og andre trafikanter havde måttet bremse og undvige for at undgå et sammenstød. Da en politipatrulje kort efter nåede frem, holdt bilen ude på en mark, og føreren sad stadig i bilen. Det var en 52-årig udenlandsk mand, som blev anholdt klokken 17.38, og da en narkometertest gav udslag for amfetamin, blev han sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Den 52-årige blev også sigtet for at forvolde fare for andre, og da hans bil blev undersøgt, fandt politiet et gram hash. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Bilen blev beslaglagt, og det overvejes i øjeblikket, om den 52-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.

NYKØBING: Smadrede ruder i politistationen
Politiet anholdt torsdag klokken 22.22 en 30-årig mand. Det skete, efter at han havde knust to ruder i politistationen i Nykøbing, og han blev derfor sigtet for hærværk. Da han blev visiteret, fandt betjentene 1,6 gram kokain, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Da den 30-årige virkede psykisk ude af balance, blev han kørt til sygehuset til behandling.


Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.



INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte Næstved Nordre Farimagsvej Torsdag klokken 17.23-20.03 Ikke gjort op hvad der er stjålet



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Dannemare Skodsebøllevej Torsdag klokken 4.59-11.09 ATK – bestilt færdselskontrol 137 17 50 km/t 100 km/t Fem klip og to betingede frakendelser Haslev Karisevej, Druestrup Torsdag klokken 13.56-19.42 ATK 724 19 70 km/t 102 km/t To klip Maribo C.E. Christiansens Vej Torsdag klokken 8.12-14.02 ATK 1212 23 50 km/t 90 km/t To klip og en betinget frakendelse Næstved Præstø Landevej, Blangslev Torsdag klokken 10.46-16.46 ATK 2796 10 50 km/t 73 km/t Et klip Rønnede Faxevej, Kongsted Torsdag klokken 16.39-22.45 ATK 1509 35 50 km/t 78 km/t Fire klip Slagelse Bildsøvej, Næsby Strand Torsdag klokken 7.20-13.23 ATK 547 10 50 km/t 68 km/t - Vordingborg Sydmotorvejen Torsdag klokken 15.49-21.49 ATK 3933 45 90 km/t 147 km/t 10 klip



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt ? Nykøbing Gaabensevej ved Bruntofte Torsdag klokken 10.00-10.30 Ingen sager Sorø Rustkammervej Torsdag klokken 12.00-13.00 To blev sigtet for ikke at rette sig efter skiltningen

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Langebæk Gl. Vordingborgvej Torsdag klokken 14.46 33-årig kvinde Narkokørsel. Den 33-årige havde 0,7 gram amfetamin på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforisende stoffer Næstved Parkvej Torsdag klokken 16.40 29-årig mand Narkokørsel og kørsel uden førerret. Ejeren af bilen blev sigtet for at have overdraget den til en person uden kørekort Rødbyhavn Indrejsefeltet Torsdag klokken 12.35 32-årig mand Narkokørsel Slagelse Omfartsvej Torsdag klokken 16.58 52-årig mand Narkokørsel
?


Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi