Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Forældrepar anholdt for vold mod barn
søndag 25. maj, kl. 07:09
Midt- og Vestsjællands Politi foretog lørdag anholdelse af et forældrepar fra Midtsjælland, der er sigtet for grov vold mod deres nu fire måneder gamle spædbarn.
Barnet er indlagt med alvorlige skader og forældrene fremstilles søndag i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil kræve dem varetægtsfængslet.
Den mandlige del af parret er sigtet for at have begået volden, mens kvinden er sigtet for ikke at have grebet ind, selvom hun var vidende om volden.
Anklagemyndigheden vil ved grundlovsforhøret begære dørene lukket af hensyn til den videre efterforskning.
Grundlovsforhøret ventes at blive kl 10 ved Retten i Roskilde.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.