Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 02-06-2025
mandag 02. jun, kl. 17:53
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 31. maj - 1. juni
SLAGELSE: To sigtet for at deltage i forbudt forening
Politiet standsede fredag klokken 14.06 en bil på Nykøbing Landevej ved Slagelse. Der var to personer i bilen, en 28-årig mand fra Ruds-Vedby og en 36-årig mand fra Stenløse, og da betjentene undersøgte bilen, fandt de to rockerveste, som tydeligt henviste til Bandidos. De to mænd blev herefter sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at videreføre en foreløbigt forbudt forening, og de to veste blev beslaglagt.
NYKØBING: Uden kørekort og uden bil
Fredag klokken 14.24 standsede færdselspolitiet en 43-årig mand fra Vordingborg, der kom kørende på Nykøbingvej ved Horreby. Den 43-årige havde ikke noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.
VORDINGBORG: Ældre ægtepar snydt af bankbedrager
To ægtepar i Vordingborg blev fredag eftermiddag ringet op af en venlig mand, der hævdede at være fra banken. Han fortalte, at der var nogle uregelmæssigheder med deres konti og betalingskort, men at han jo kunne sende et "bankbud" forbi, som kunne afhente kortene. Hos det ene ægtepar lykkedes det bedragerne at få udleveret kort og koder, og umiddelbart efter blev der hævet kontanter i en hæveautomat i byen. Hos det andet ægtepar slap bedragerne afsted med nogle kontanter under påskud af, at de skulle tjekke, om pengesedlerne var ægte. Politiet efterforsker begge anmeldelser som bedrageri.
Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.
Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.
Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.
Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.
NAKSKOV: Sigtet for at stjæle øl og mad
Politiet blev fredag aften kaldt til en dagligvarebutik i Nakskov, hvor personalet tilbageholdt en mand, der havde stjålet forskellige varer. Det var en 38-årig udenlandsk mand, der havde lagt en sixpack med øl, en pakke pølser og en færdigret i sin rygsæk og var gået gennem kassen uden at betale for varerne. Den 38-årige blev anholdt klokken 19.12 og sigtet for butikstyveri. Han blev afhørt på politistationen i Nakskov og løsladt igen klokken 20.48, efter han havde fået en bøde på 1.000 kroner.
NÆSTVED: Anholdt flere gange hen over weekenden
En 44-årig mand fra Slagelse var i løbet af weekenden i kontakt med politiet adskillige gange. Fredag klokken 8.23 var han på banegården i Næstved, hvor han ankom med toget. Han virkede imidlertid fuld og for at sikre ro på stedet blev han taget med til politistationen. Han blev løsladt igen klokken 16.24 og tog toget til Nykøbing. På banegården i Nykøbing optrådte han temmelig utryghedsskabende, så han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men klokken 22.15 blev han anholdt på ny, fordi han råbte efter andre tilstedeværende. Den 44-årige blev løsladt igen klokken 2.20. Det samme gentog sig kort efter, så den 44-årige blev anholdt igen klokken 3.24 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt lørdag klokken 11.00. Søndag var den 44-årige nået til Næstved, men i et supermarked opførte han sig aggressivt, og han blev derfor anholdt klokken 18.57 og taget med til politistationen. Her blev han løsladt igen klokken 0.57. Efter løsladelsen begav den 44-årige sig til en tankstation, hvor han stjal en karton papvin og en pose popcorn, så han blev anholdt igen klokken 3.40 og sigtet for butikstyveri og taget med til politistationen.
NYKØBING: En fuckfinger til politibetjentene
Natten til lørdag var en politipatrulje på Brovejen i Nykøbing, og her fandt en ung kvinde anledning til at række en fuckfinger efter betjentene og råbe
fuck jer efter dem. Hun ville ikke oplyse sit navn og sin fødselsdag, og det skal man, når politiet spørger, og hun kaldte også betjentene for
fucking ludere. Kvinden blev anholdt klokken 0.30, og under turen til politistationen rev og sparkede kvinden den ene af betjentene. Hun blev sigtet for vold mod politiet, fornærmelig tiltale og for overtrædelse af retsplejeloven. Hendes identitet blev fastlagt på politistationen: Det kom frem, at der var tale om en 17-årig kvinde fra Vordingborg. Hun blev løsladt igen klokken 1.39.
RØDBYHAVN: Fængsel og indrejseforbud
Politiet anholdt torsdag klokken 14.15 en 45-årig udenlandsk mand, der ankom i en udenlandsk bus til Rødbyhavn. Ved indrejsekontrollen viste det sig, at den 45-årige i 2024 havde fået et forbud mod at rejse ind i Danmark, som fortsat var gældende. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og i et grundlovsforhør fredag blev han idømt fængsel i et år og fire måneder. Han blev udvist fra Danmark og fik et indrejseforbud, der gælder i 12 år. Den dømte er fortsat fængslet.
KORSØR: Bamse uskadt retur efter tyveri
I lørdags klokken 9.45 opdagede personalet i et supermarked på Havnearkaderne i Korsør, at en mand pludselig spadserede væk fra forretningen med en stor bamse under armen. Det var vel og mærke en bamse, der havde været en del af forretningens udstilling, og manden havde tydeligvis ikke tænkt sig at betale for den. Men et vakst vidne havde noteret sig registreringsnummeret på mandens bil, og derfor kunne to betjente en halv time senere banke på mandens dør. Det viste sig at være en 51-årig mand, der erkendte at have stjålet bamsen. Den virkede imidlertid ikke til at have lidt overlast og blev derfor leveret retur til supermarkedet, og den 51-årige blev sigtet for butikstyveri.
NÆSTVED: Mand sigtet for bedrageri efter restaurantbesøg
Et større selskab på ca. 12 personer spiste søndag aften på en restaurant i Næstved bymidte. Pludselig forlod de fleste personer restauranten uden at betale, men personalet på stedet nåede at tilbageholde en 46-årig udenlandsk mand, som dog nægtede at betale for resten af selskabet. Politiet blev tilkaldt, og manden blev anholdt og sigtet for bedrageri.
NÆSTVED: 36-årig sigtet for vold
En mand blev søndag aften fundet noget forslået på Troensevej i Næstved. Han blev kørt på sygehuset til tjek for sine skader. Politiets efterforskning førte i løbet af aftenen frem til en 36-årig mand fra byen. Han blev anholdt og sigtet for vold, og da han i forbindelse med anholdelsen truede betjentene, blev han også sigtet for trusler mod politiet. Det overvejes i skrivende stund, om den 36-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.
NÆSTVED: Utilfreds værtshusgæst
Søndag aften fik politiet en anmeldelse om en noget opfarende gæst, der befandt sig på et værtshus i Næstved. Det var en 62-årig mand fra lokalområdet, som var aggressiv og råbte til politiet uden for beværtningen, og han blev derfor anholdt klokken 21.52 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. For at få ro på stedet blev den anholdte taget med til politistationen, hvor han dampede lidt af, inden han blev løsladt igen klokken 1.39.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se
Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By
Vej
Tidsrum
Udbytte
Haslev
Ole Rømers Vej
24/5 – 31/5
Kontanter og smykker
Haslev
Niels Finsens Vej
Lørdag kl. 14.00 – 17.41
Kontanter
Haslev
Kalvehaven
Fredag kl. 11.00 – søndag kl. 18.00
Vides endnu ikke
Haslev
Kalvehaven
Fredag kl. 12.30 – søndag kl. 20.40
Vides endnu ikke
Korsør
Græsvænget
Torsdag kl. 9.30 – fredag kl. 16.00
Smykker og træfigur
Næstved
Plantevej
Mandag kl. 10.00 – lørdag kl. 11.40
Sølvtøj og smykker
Næstved
Præstøvej
Fredag kl. 16.00 – lørdag kl. 12.15
Vides endnu ikke
Næstved
Heksehøjen
Lørdag kl. 16.00 – søndag kl. 16.20
Tasker, kontanter og ure.
Næstved
Slettevej
Tirsdag kl. 15.00 – fredag kl. 14.48
Vides endnu ikke
Skælskør
Gyvelvej
Lørdag kl. 13.54
Vides endnu ikke
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt km/t
Hurtigste km/t
Klip
Haslev
Sydmotorvejen
Fredag kl. 16.00 – 21.40
ATK
5027
35
130
183
2 betingede frakendelser
Karrebæksminde
Karrebækvej
Lørdag kl. 08.06 – 14.16
ATK
2072
4
60
86
1 klip
Korsør
Vestmotorvejen
Fredag kl. 7.24 – 13.25
ATK
8062
116
90
127
1 klip
Korsør
Storebæltsbroerne
Lørdag kl. 16.58 – 22.30
ATK
4969
38
110
154
1 klip
Maribo
Krårup Møllevej
Lørdag kl. 08.00 – 14.00
ATK
441
72
60
105
6 klip og 1 betinget frakendelse
Nakskov
Maribovej
Lørdag kl. 18.00 – søndag kl. 01.30
ATK
327
19
50
67
-
Nakskov
Nakskovvej
Søndag kl. 14.56 – 16.26
ATK
-
1
60
78
-
Nakskov
Maribovej
Søndag kl. 16.55 – 20.25
ATK
270
1
50
59
-
Nykøbing F.
Brovejen
Fredag kl. 06.03 – 12.20
ATK
4372
97
60
102
3 klip og en betinget frakendelse
Næstved
Præstø Landevej
Fredag kl. 7.44 – 13.44
ATK
1949
9
80
102
-
Næstved
Havnegade
Søndag kl. 08.01 – 14.31
ATK
2005
31
50
67
-
Sakskøbing
Sydmotorvejen
Søndag kl. 13.53 – 17.53
ATK
3046
71
110
172
2 klip og 1 betinget frakendelse
Sorø
Slagelsevej
Fredag kl. 18.39 – 20.00
ATK
145
1
50
59
-
Sorø
Sorøvej
Fredag kl. 20.32 – lørdag kl. 01.00
ATK
332
13
80
110
1 klip
Sorø
Slagelsevej
Søndag kl. 13.30 – 15.00
ATK
275
1
50
60
-
Sorø
Ringstedvej
Søndag kl. 15.27 – 19.30
ATK
626
4
80
106
-
Stege
Kostervej
Fredag kl. 13.37 – 19.47
ATK
1408
80
60
86
2 klip
Torrig
Kragenæsvej
Søndag kl. 13.00 – 14.00
ATK
53
0
50
-
-
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:
By
Vej
Tidspunkt
?
Haslev
Sydmotorvejen
Fredag kl. 14.00 – 20.00
Tre blev sigtet for at køre for hurtigt, en blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, En blev sigtet for at køre påvirket på el-løbehjul, to blev sigtet for at for at køre bil uden at have førerret (den ene fik beslaglagt sin bil på grund af gentagelse). To blev sigtet for at overlade deres bil til en uden kørekort, en bil blev taget med for at undersøge om der var manipuleret med det forureningsbegrænsende udstyr, en blev sigtet for at køre et sted, hvor der var forbudt for motorkøretøjer, og en blev sigtet for at køre for tæt på den forankørende.
Næstved
Kvægtorvet
Lørdag kl. 03.51 – 04.10
15 køretøjer kontrolleret – alle kørte pænt.
Næstved
Riddergade
Lørdag kl. 04.15 – 04.30
6 køretøjer kontrolleret – alle havde tingene i orden.
Sorø
Sorøvej
Fredag kl. 7.35 – 7.50
21 køretøjer blev screenet – alle havde tingene i orden.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By
Vej
Tidspunkt
Person
Sigtet for
Eskilstrup
Nykøbingvej
Fredag kl. 14.38
47-årig mand
Kørsel i påvirket tilstand
Nakskov
Winchellsgade
Lørdag kl. 00.50
49-årig kvinde
Spirituskørsel
Nakskov
Havnegade
Lørdag kl. 19.35
65-årig mand
Kørsel i påvirket tilstand
Nykøbing F.
Bjerregårdsvej
Fredag kl 15.44
58-årig mand
Spirituskørsel
Nykøbing F.
Nørregade
Søndag kl. 16.00
41-årig mand
Kørsel i påvirket tilstand
Næstved
Kalbyrisvej
Fredag kl. 03.13
18-årig mand
Kørsel i påvirket tilstand
Præstø
Næstvedvej
Lørdag kl. 01.50
19-årig mand
Spirituskørsel
Skælskør
Gammeltorv
Fredag kl. 00.01
41-årig mand
Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Slagelse
Smedegade
Søndag kl. 05.00
23-årig mand
Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Slagelse
Ndr. Stationsvej
Fredag kl. 02.50
59-årig mand
Kørsel i påvirket tilstand
Stubbekøbing
Jernbanevej
Fredag kl. 19.05
39-årig mand
Kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg
Mønsvej
Fredag kl. 01.36
17-årig mand
Kørsel i påvirket tilstand samt kørsel uden ledsager.
Vordingborg
Prins Jørgens Alle
Fredag kl. 11.10
36-årig kvinde
Kørsel i påvirket tilstand
?