23-årig mand sigtes for brandstiftelse – fremstilles i grundlovsforhør

tirsdag 16. jul, kl. 08:47

Ved brandstiftelsen blev der smidt en genstand ind gennem ruden, og lejligheden fik mindre brandskader, inden ilden gik ud. I lejligheden befandt sig to personer, men ingen af dem kom noget til.

Den 23-årige sigtes udover brandstiftelse også for at have forvoldt fare for andres liv eller førlighed samt for to tilfælde af trusler.

”Det er en sag, vi tager meget alvorligt, og vi iværksatte meget hurtigt en række efterforskningstiltag. Det ledte os på sporet af den 23-årige, som omkring klokken ni blev anholdt på sin bopæl. Vi kan ikke udelukke, at der er flere gerningsmænd, og vi fortsætter selvfølgelig vores efterforskning,” siger politiinspektør Brian Olsen.

Af hensyn til den videre efterforskning anmoder anklagemyndigheden om lukkede døre ved onsdagens grundlovsforhør. Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen p.t.

Kilde: Østjyllands Politi