Døgnrapport d. 06-08-2019

tirsdag 06. aug, kl. 11:36

Uddrag af døgnrapporten


Brand
Mandag ved 13-tiden opstod der brand i en traktors motor under markarbejde ved Kirkebyvej i Østermarie. Traktoren udbrændte og den påhængte halmpresser fik også lidt skader. Årsagen til branden kendes ikke.

Færdsel
Mandag målte ATK-bilen først på Rønnevej ved Lobbæk i 60 km-zone. 17 bilister kørte for stærkt og 3 står til klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 89 km/t. Derefter gik turen til Birgersvej i Aakirkeby. 7 bilister kørte stærkere end de tilladte 50 km/t. Højeste hastighed blev her målt til 66 km/t.



Kilde: Bornholms Politi