Kender du disse personer?

onsdag 07. aug, kl. 07:22

Politiet efterlyser disse to personer, fordi man gerne vil afhøre dem i forbindelse med en konkret, verserende sag.

Politikommissær Carsten Straszek siger:

”Men af hensynet til denne efterforskning så kan vi på nuværende tidspunkt ikke udtale os om den konkrete sags detaljer, men vi vil gerne tale med de to eftersøgte personer.”

Politiet beskriver de efterlyste personer som:
A: mand, ca. 25 år, ca. 165 cm høj, mørk i huden med let krøllet hår, ingen skæg, iført hvid t-shirt med blåt tryk på brystsiden og mørke korte bukser samt mørke kondisko.

B: kvinde, ca. 25 år, ca. 170 cm høj, lys hud og mørkeblond halvlangt hår, iført blå shorts og sort t-shirt samt mørke sandaler.

Kender du disse personer eller har andre relevante oplysninger i sagen, så ring straks til politiet på 114.

Politiet har ingen yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.

Kilde: Nordjyllands Politi