Døgnrapport d. 07-08-2019

onsdag 07. aug, kl. 21:24

Fra døgnrapporten: Pirattaxa, IT-svindel og villaindbrud

Tyveri i hjemmet – selv, når du er hjemme. Tyve er ikke bange for at være dumdristige – lad være med at lade dine værdigenstande stå fremme!

Mellem fredag den 2. august kl. 15:30 – 22:00 blev to figurer stjålet fra en vindueskarm på Søndergade i Aalborg. Vinduet stod ofte åbent, og en mand så derfor sit snit til at tage figurerne med hjem, fordi de var let tilgængelige.

Det er heller ikke første gang, at tyven har haft fingre inden for hjemmet selvom, den boende var hjemme. En kvinde i 60’erne fik stjålet kontanter fra sin pung mellem søndag den 4. august kl 16:00 til mandag den 5. august kl 11:00. Pungen havde hun haft liggende på sit sofabord i sit hjem i Frederikshavn.

Snyd tyven - vær forberedt • Læg pungen i en lukket taske eller lomme.
• Læg ikke mobilen synligt på cafebordet.
• Luk kun folk ind, du kender.
Omtanke i hverdagen • Taske, pung og mobiltelefon bør ikke ligge frit fremme.
• Lad være med at have for mange kontanter hjemme.
• Betal dine regninger gennem Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) eller på netbank.
• Gem smykker og andre værdier væk, når du ikke bruger dem.

Læs flere gode råd på:
dkr.dk/tyveri/

Databedrageri
I Mariager fik en mand i 60’erne en grim overraskelse, da han blev ringet op af en person i 20’erne, der udgav sig for at være politibetjent. Den mistænkte mand i 20’erne fortalte, at den forurettedes konti var blevet hacked. ’Politibetjenten’ forklarede så, at han skulle bruge oplysninger som NemId, personnummer og bankoplysninger, hvilket han fik. Forurettede spærrede heldigvis alt efter opkaldet var endt.

Hvis du bliver udsat for IT-relateret svindel, kan du anmelde det på:
politi.dk/anmeld/
En god idé er også at kontakte din bank og få spærret dine kontoer i tilfælde af IT-relateret svindel.

Tyveri af dieselolie
Mellem tirsdag den 30. juli kl. 15:00 til onsdag den 31. juli kl. 07:00 blev et tankdæksel brudt op på en gul Komatsu gummiged på Lucernevej i Hjallerup. Tyven stjal derefter dieselolie fra tanken. Politiet har intet signalement i sagen endnu.

Har du set noget mistænkeligt i forbindelse med den gule gummiged – kontakt Politiet på 114.

Pirattaxa i de danske farvande
En beruset mand i 30’erne tog det korrekte valg og tog hjem fra byen i Aalborg med en taxa. Desværre ventede en træls overraskelse sig dagen derpå, da 6000 kr. blev hævet fra hans konto. Der er i sagen mistanke om en ’pirattaxa’, da den forurettede kunne huske, at taxaen ikke havde et velfungerende dankort slæde. Chaufføren af taxaen tog forurettedes dankort, som han nu kendte koden til. Kortet har den forurettede mand derefter fået spærret.
’Taxabilen’ er sort, mens registreringsnummer og/eller taxanummer er ukendt.

Har du set eller kørt med en mistænkelig sort taxa?
Kontakt Politiet på 114, og hjælp os med at fange Aalborgs taxapirat.

Villa indbrud i Klarup
Tirsdag den 6. august kl. 07:00 - 15:30 blev en terassedør brudt op med et 35mm koben på Lucernevej i Klarup. Indbrudstyven trådte ind af terassedøren og ransagede huset efter værdier. Smykker og kontanter blev stjålet, hvorefter tyven stak af gennem terassedøren. Politiet har endnu intet signalement på gerningsmanden eller køretøjer i sagen.

Har du set eller hørt noget mistænkeligt i omkring Lucernevej i Klarup – Kontakt Politiet på 114.


Sådan sikrer du din bolig imod indbrud Du kan forebygge indbrud i din bolig og samtidig få et bedre forhold til dine naboer!
Hent Nabohjælps app og få et samarbejde med dit nabolag, som både forebygger indbrud og giver godt naboskab. Appen giver dig blandt andet mulighed for at:
• Netværk med alle nabolagets nabohjælpere.
• Adgang til at skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag.
• Alle de bedste tricks til forebyggelse og naboskab.

Læs mere på:
dkr.dk/indbrud/nabohjaelp/

Kilde: Nordjyllands Politi