Døgnrapport d. 10-08-2019

lørdag 10. aug, kl. 15:17

Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag den 10. august 2019

Fremstilling i grundlovsforhør i Aarhus Østjyllands politi fremstiller i dag kl. 1030 i retten i Aarhus en 26-årig mand. Han er den 9. august kl. 2030 anholdt og sigtet for flere forhold af tyveri fra personbiler på parkeringspladsen ved Havreballe Skovvej i Aarhus.

Vold Fredag kl. 1605 på Ingerslevtoften i Tranbjerg var en 53-årig beruset mand ubehagelig og generende overfor kunder og personale ved Fakta. En patrulje blev tilkaldt, og de fandt manden i et nærliggende busskur, hvor en 69-årig mand i mellemtiden var blevet tildelt et slag i ansigtet af den 53-årige.
Den 53-årige blev endvidere fundet i besiddelse af en kniv, hvorfor han blev anholdt og sigtet for vold og våbenbesiddelse.

Færdsel Der skete et færdselsuheld fredag kl. 0814 på Viby Ringvej i Åbyhøj, da en 34-årig mand kørte på sin motorcykel i 2. vognbane ad Viby Ringvej mod syd. Han bemærkede, at lysreguleringen blev gul i krydset Viby Ringvej og Søren Frichs Vej, hvorfor han påbegyndte sin nedbremsning. I den forbindelse gled motorcyklen på asfalten, så han væltede, og motorcyklen gled ind under en bil, som holdt stille i venstresvingsbanen. Ingen personskade.

Fredag kl. 0930 blev en 26-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Vesterbrogade i Århus C.

Fredag kl. 1605 blev en 63-årig kvindelig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da hun blev standset af en patrulje på Hvedevej i Randers NV.

Fredag kl. 1904 blev en 23-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel samt kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Hadbjergvej i Hadsten.

Fredag kl. 2045 blev en 26-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Frydenlunds Alle i Århus V.

Fredag kl. 2050 blev en 44-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Nørregade i Fårup.

Fredag kl. 2129 blev en 31-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spiritus- og narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hasle Ringvej i Århus V. Den 31-årige blev under visitation fundet i besiddelse af hash.

Fredag kl. 2354 blev en 18-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Vestre Ringgade i Århus C. Ligeledes blev han sigtet for at køre uden sikkerhedssele. Under ransagning af bilen blev der fundet skunk.

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds På Ryhaven i Århus V begået fredag d. 9/8 mellem kl. kl. 0815 og kl. 1525
På Snogebæksvej i Århus V begået fredag d. 9/8 mellem kl. 1245 og kl. 1655
På Præstevangen i Hinnerup begået mellem fredag d. 9/8 kl. 1700 og lørdag d. 10/8 kl. 0045


Kilde: Østjyllands Politi