Ægtepar udsat for hjemmerøveri

mandag 12. aug, kl. 09:00

Politiet indledte øjeblikkeligt en større efterforskning, hvorfor adskillige patruljer blev sendt til gerningsstedet, Kattedamsvej mellem Åbybro og Biersted. Politiet arbejder stadig på og omkring adressen, og derfor vil man se en del politiet i området i den kommende tid.

Politiets indledende efterforskning har vist, at ukendte gerningsmænd i løbet af natten er trængt ind i ægteparrets bolig, hvorved de blev tilbageholdt og udsat for peberspray.

Intensiv efterforskning Ansvarlig for politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, understreger, at politiet har afsat adskillige styrker til at efterforske hjemmerøveriet.

”Røveri i eget hjem – hvor man skal føle sig tryg – er en yderst alvorlig sag, så vi efterforsker lige nu intensivt i sagen,” pointerer vicepolitiinspektøren, der tilføjer, at politiet også indledningsvist tager hånd om de forurettede.

”De havde heldigvis ikke brug for akut lægehjælp, men de er naturligvis dybt berørt af situationen.”
Ring 114 med oplysninger Politiets efterforskningsopgave i den kommende tid er massiv; og den består blandt andet i at undersøge gerningsstedet og området omkring det, afhøre de forurettede, foretage forhøringer for at finde vidner, m.m.

”Og hvis man har oplysninger i sagen, så bedes man straks ringe til os. Vi hører især gerne fra vidner eller nogen, der bemærket noget i området i den seneste tid,” lyder opfordringen fra vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.

Politiet sidder klar til at modtage henvendelser fra offentligheden, hvis man har oplysninger i sagen. Man bedes i så fald straks ringe til politiet på telefonnummer: 114.

Politiets signalement af gerningspersonerne er sparsomt:
* to mænd, 20-30 år, almindelig af bygning, iført mørkt tøj, tildækkede ansigter

Af hensynet til at beskytte efterforskningsarbejdet kan Nordjyllands Politi ikke udtale sig yderligere om sagen, herunder muligt motiv.

Politiet vil udsende ny information til offentligheden, når den foreligger.

Pressens kontaktperson er: * Anders Uhrskov, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi,

Kilde: Nordjyllands Politi