Døgnrapport d. 14-08-2019

onsdag 14. aug, kl. 15:48

13. august 2019


TRYG SKOLESTART
Politiet stod tirsdag morgen igen klar ved en række af områdets skoler. Blandt andet ved Haslev Privatskole, Nordskovskolen og Bavneskolen i Faxe Kommune, Kulsbjerg Skole i Vordingborg Kommune, Skælskør Skole og Nymarkskolen i Slagelse Kommune, Byskolen i Lolland Kommune, Kobberbakkeskolen og Herlufmagle Skole i Næstved Kommune, og Sophieskolen og Stubbekøbing Skole i Guldborgsund Kommune. Generelt forløb trafikken pænt, men på Nymarkskolen i Slagelse blev der oprettet en enkelt sag om manglende brug af sikkerhedssele, og ved Nordskovskolen i Haslev valgte en knallertkører at køre fra politiet.
Politiet opfordrer til, at man kører forsigtigt og viser ekstra hensyn netop nu, hvor der er mange små, nye elever i trafikken.

SLAGELSE: Anholdt efter hærværk
Tirsdag morgen fik politiet en anmeldelse om en mand, der havde smadret ruder i en cafe i Jernbanegade i Slagelse. På baggrund af signalementet af gerningsmanden fandt politiet frem til en 48-årig mand fra Slagelse, der gik i Jernbanegade. Han erkendte at have smadret ruderne med en svensknøgle, og han blev derfor anholdt klokken 8.15 og sigtet for hærværk. Han blev samtidig sigtet for at have truet både en medarbejder fra cafeen og en politibetjent på livet. Den 48-årige var ude af balance og blev derfor løsladt klokken 10.45 og kørt til behandling på sygehuset i Slagelse.

RUDE: Blev frarøvet påhængsvogn
Da en 40-årig mand kom hjem til sit landsted lidt uden for Rude tirsdag eftermiddag, så han en hvid varebil, der var ved at køre fra stedet med hans påhængsvogn spændt efter. Han forsøgte at standse varebilen, men blev selv påkørt, så han fik nogle mindre hudafskrabninger. Umiddelbart efter vendte varebilen retur til stedet med påhængsvognen, men føreren stak af i ukendt retning. Politiet blev tilkaldt, og efter afhøringer på stedet blev varebilen taget i bevaring. Det er endnu ikke lykkedes at få kontakt til ejeren af den hvide varebil.

NYKØBING: Politiet på spejderlejr
Politiet fik tirsdag en anmeldelse om, at flere unge brugte området og bålpladsen ved spejderklubben på P.M. Møllers Vej i Nykøbing – og at der ikke var tale om spejdere. En politipatrulje var tirsdag kort før klokken 19.00 forbi stedet, og her fandt betjentene to 16-årige fyre fra byen, men der var ingen tegn på bål eller hærværk. De to 16-årige bedyrede, at de ikke havde gjort noget forkert eller røget noget særligt… den dag. De 16-årige blev vejledt om at passe på andres ting og om ikke at skabe utryghed for andre.

SLAGELSE: Standsede bil med smadrede ruder
Tirsdag klokken 21.50 fik politiet en anmeldelse om, at en bil, som havde fået smadret bag- og sideruder kørte lidt uden for Slagelse. En politipatrulje fik standset bilen på Kalundborgvej, hvor der var fire personer i. De forklarede, at de tidligere på aftenen var blevet overfaldet af ukendte gerningsmænd, som havde smadret bilruderne. En af passagererne i bilen – en 18-årig mand fra Nuussuaq – viste sig at være efterlyst, og han blev kortvarigt anholdt, så der kom styr på den sag. Klokken 23.29 blev bilen standset på ny på Ndr. Stationsvej i Slagelse – denne gang med en 23-årig mand ved rattet. Den 23-årige virkede påvirket af stoffer, og en narkometertest gav da også udslag for både cannabis, kokain og benzodiazepin. Derfor blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

MARIBO: 38-årig fik bilen beslaglagt
Tirsdag klokken 23.15 standsede politiet en 38-årig mand fra Maribo, der kom kørende ad Skimminge i Maribo. Den 38-årige havde ikke noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Det var tredje gang, at han blev sigtet for at køre uden kørekort i år, og hans bil blev derfor beslaglagt på stedet.


HOLME-OLSTRUP: 132 km/t med promille
En 22-årig mand fra Næstved blev onsdag klokken 1.06 standset på Landevejen i Holme-Olstrup, hvor politiet var i gang med en hastighedskontrol. Den 22-årige blev målt til at køre ikke mindre end 132 km/t på et sted, hvor den højst tilladte hastighed er 80 km/t. Han virkede også spirituspåvirket, og en alkometertest bekræftede da også, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Den 22-årige blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel og for at køre for hurtigt.

NYKØBING FALSTER: Hærværk
Politiet fik onsdag klokken 5.00 en anmeldelse om, at en mand gik og smed ting ud fra en altan på H. Brodthagensvej, ligesom flere ruder var blevet knust. Da politiet ankom, blev manden – som var 24 år og fra Nykøbing Falster – standset og sigtet for groft hærværk.



INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By Vej Type Tidsrum Udbytte Nakskov Friheden Villa Mellem mandag kl. 11.00 og tirsdag kl. 12.30 Kontanter og diverse smykker Nykøbing F. Fuglehaven Villa Mellem mandag kl. 22 og tirsdag kl. 07.40 Ure Nykøbing F. Godthåbsvej Villa Mellem mandag kl. 23.59 og tirsdag kl. 08.00 Bærbar computer af mærket HP Nykøbing F. Peter Freuchensvej Villa Mellem fredag kl. 11.30 og tirsdag kl. 10.00 Intet stjålet Nykøbing F. Skovduevej Villa Mellem onsdag kl. 13.07 og tirsdag kl. 13.00 Kontanter og diverse smykker Nykøbing F. Østrigsvej Villa Onsdag omkring kl. 01.14 Ikke opgjort Næstved Parkvej Lejlighed Tirsdag mellem kl. 00.30 og 08.00 En lampe Stensved Skånningevej Villa Tirsdag mellem kl 04.16 og kl. 17.10 En motorcykel Vordingborg Poppelvej Villa Mellem søndag kl. 12.00 og tirsdag kl. 15.30 Intet stjålet



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By Vej Tidspunkt Haslev Maglemosevej
ved Nordskovskolen
Tirsdag kl. 07.30 – 08.05 Målrettet færdselskontrol ved skole:
3 knallerter kontrolleret, ingen sager. Dog en påtale til to unge mænd for at køre to på en cykel
Haslev Jens Chr. Skous Vej
ved Haslev Privatskole
Tirsdag kl. 07.15 – 08.05 Målrettet færdselskontrol ved skole:
15 biler kontrolleret, ingen sager
Sorø Frederiksvej
ved Sorø Privatskole
Tirsdag kl. 07.45 – 08.15 Målrettet færdselskontrol ved skole:
Ingen sager
Stensved Skolevej
ved Kulsbjerg Skole
Tirsdag kl. 07.30 – 08.15 Målrettet færdselskontrol ved skole:
30 biler kontrolleret, heraf en sigtet for ikke at medbringe sit kørekort
Vordingborg - Tirsdag kl. 13.30 – 14.00 Målrettet færdselskontrol mod uopmærksomhed:
5 biler kontrolleret, heraf en sigtet for ikke at medbringe sit kørekort.


Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Dannemare Bygaden Kl. 06.15 – 09.10 ATK 62 2 50 km/t 63 km/t Ingen klip Fjenneslev Ringstedvej Kl. 09.20 – 12.45 ATK 399 7 60 km/t 77 km/t Ingen klip Holmegaard Landevejen Kl. 00.29 – 01.15 Laser - 2 80 km/t 132 km/t 2 klip Nakskov Maribovej Kl. 09.25 – 13.20 ATK 391 10 50 km/t 75 km/t 2 klip Rude Næstved Landevej Kl. 07.19 – 12.40 ATK 472 5 60 km/t 85 km/t Et klip Sorø Smedevej Kl. 07.00 – 09.15 ATK – Skolevej 63 0 50 km/t 52 km/t Ingen klip



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Holme-Olstsrup Landevejen Onsdag kl. 01.06 22-årig mand fra Næstved Spirituskørsel. Pågældende blev stoppet af politiet, da han blevet målt til 132 km/t i en 80 km/t zone under en fartkontrol. Slagelse Ndr. Stationsvej Tirsdag kl. 23.29 23-årig mand fra Grønland Narkokørsel




Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi