41-årig sigtet for drabsforsøg

fredag 16. aug, kl. 10:09

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i formiddag anholdt en 41-årig mand fra Vestlolland, der er sigtet for drabsforsøg begået mod en 37-årig mand fra Vestlolland, der den 3. december 2018 blev indlagt med svære brandskader.

Han er ligeledes sigtet for trusler mod et vidne.

Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Nykøbing fredag kl. 15.00. Der vil af hensyn til efterforskningen blive begæret lukkede døre.

Politiet har pt. ikke yderligere oplysninger.

Kontaktperson: Søren Ravn-Nielsen, telefon: 21 61 98 22.

Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi