Døgnrapport d. 20-08-2019

tirsdag 20. aug, kl. 13:46

19. august 2019


TRYG SKOLESTART
Tirsdag fortsatte politiets indsats for at sikre, at skolelever – og ikke mindst de nye af slagsen – kommer sikkert i skole og for, at deres forældre er opmærksom på færdselslovens bestemmelser.
Politiet var mellem klokken 7.15-8.15 til stede ved Ellebækskolen, Kildemarksskolen, Digtervejens og Holsted skole i Næstved, Sophieskolen i Nykøbing, Antvorskov skole i Slagelse og Herlufmagle skole. Igen tirsdag var der kun anledning til ganske få påtaler til trafikanterne.

VORDINGBORG: Parkerer du korrekt?
Politiet får jævnligt henvendelser om biler, der holder ulovligt eller uhensigtsmæssigt parkeret ved banegården i Vordingborg. Udfordringerne er ekstra store i den periode, hvor togtrafikken mellem Nykøbing og Næstved er erstattet af togbusser, som har holdeplads over for banegården. Det er frem til september måned.
I nogle tilfælde får politiets servicecenter kontakt med ejerne af de parkerede biler, så de kan flytte bilerne og busserne får plads, men i andre tilfælde følger der en kedelig p-afgift med. Hvis du vil undgå en afgift på 510 kroner, skal du altså være opmærksom på skiltning med parkering/standsning forbudt i området.

NÆSTVED: Standset med hash i bilen
Politiet standsede mandag klokken 16.16 en 20-årig mand fra Næstved, der kom kørende ad Vordingborgvej i Næstved i en rutinekontrol. Føreren var hverken påvirket af spiritus eller stoffer, men med i bilen var to 17-årige mænd. Den ene havde en joint på sig, mens den anden havde 95,8 gram hash og syv mindre hashklumper a 1,8 gram i sin taske. Den ene blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, mens den anden blev anholdt og sigtet for salg af stoffer. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved i overværelse af de sociale myndigheder og blev løsladt igen klokken 21.04.

NÆSTVED: Ville ikke oplyse navn til politiet
Tirsdag klokken 1.20 fik politiet en anmeldelse om, at der lå en mand og sov på gaden i krydset Ramsherred/Grønnegade i Næstved. En politipatrulje rykkede ud til stedet og fik liv i manden, men han ville ikke oplyse noget om, hvem han var. Derfor blev han anholdt og taget med til politistationen i Næstved. Her blev hans identitet fastslået – blandt andet ved hjælp en af tatovering, den anholdte havde i nakken. Det var en 34-årig mand fra Slagelse, og han er sigtet for overtrædelse af retsplejeloven.


INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By Vej Type Tidsrum Udbytte Haslev Storgårdsvej Hus Tirsdag omkring kl 05.10 Kamera og tilbehør til dette Nykøbing F. Vadebrovej Hus Mandag mellem kl. 12.00 og 16.30 En taske indeholdende kontanter og personlige papirer


HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Dalmose Hovedgaden Mandag kl. 11.08 – 12.30 ATK – Bestilt færdselskontrol 99 0 - - Ingen klip Fjenneslev Ringstedvej Mandag kl. 09.20 – 13.00 ATK 299 9 60 km/t 86 km/t Et klip Rude Bisserup Havnevej Mandag kl. 10.06 – 10.36 ATK – Bestilt færdselskontrol 2 0 - - Ingen klip Rude Næstved Landevej Mandag kl. 06.37 – 09.30 ATK 311 4 60 km/t 75 km/t Ingen klip Sorø Smedevej Mandag kl. 06.45 – 09.10 ATK - Skolevej 175 1 50 km/t 60 km/t Ingen klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:
By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Søllested Abedvej Mandag kl. 21.29 51-årig mand fra Sakskøbing Spirituskørsel




Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi