Døgnrapport d. 20-08-2019

tirsdag 20. aug, kl. 13:50

Fra døgnrapporten: Brand i bil, narkopåvirket bilist, indbrud i kontor, konfiskation af bil

Brand i bil Tirsdag morgen kl. 0557 modtog politiet en anmeldelse via 112 om, at der var ild i en bil på Klodskevej ved Mygdal. Beredskabet fik slukket branden i bilen, og politiet har taget bilen ind til nærmere undersøgelse.

Narkopåvirket bilist Mandag aften kl. 2100 bemærkede en patrulje en bil, der kørte på Ringvejen i Hjørring. Ved kontrol af bil og fører blev det konstateret, at føreren var påvirket af hash, hvorfor han blev anholdt og der blev udtaget en blodprøve. Ved ransagning af køretøjet blev der fundet en joint, der blev konfiskeret. Føreren kan se frem til bøder for begge forseelser.

Indbrud i kontor I perioden fra mandag aften kl. 1830 til tirsdag morgen er det lavet indbrud på et kontor på Abildgårdsvej i Frederikshavn. Gerningsmanden har brudt et vindue op og kravlet ind på kontoret. Gerningsmanden har brudt en boks op og stjålet kontanter.

Konfiskation af bil Natten til tirsdag omkring kl. 0200 blev der standset et køretøj på Hjordalsvej i Støvring. Føreren var ikke i besiddelse af et kørekort, og da det nu var tredje gang han blev standset for den samme forseelse, konfiskerede politiet køretøjet. Føreren får en bøde for at have kørt uden kørekort, og han har nu ingen bil mere.


Kilde: Nordjyllands Politi