Døgnrapport d. 22-08-2019

torsdag 22. aug, kl. 13:47

Uddrag fra døgnrapporten


Hærværk
Onsdag d. 21. august optog Bornholms Politi en anmeldelse om groft hærværk mod en parkeret bil på Løkkevej i Rønne. Hærværket var begået lørdag d. 10. august i tidsrummet mellem kl. 21.00 og 23.30. Ukendt gerningsmand havde ridset med en skarp genstand på motorhjelmen og hele venstre side af køretøjet.


Tyveri
I perioden fra tirsdag d. 13. august til fredag d. 16. august er der fra parkeringsplads til en ubeboet ejendom på Fåregårdsvej i Olsker fjernet en Makita plæneklipper, der forinden var leveret af en fragtmand på stedet.


Færdsel
Onsdag d. 21. august foretog ATK bilen hastighedsmåling ved Sydbornholms Privatskole. Ved målingerne blev 31 personer målt til at køre med for høj hastighed. Den automatiske trafikkontrol målte højeste hastighed til 85 km/t indenfor tættere bebygget område, hvor hastighedszonen er 40 km/t. på grund af skolesøgende børn. Der blev optaget 31 hastighedssager, hvoraf 13 sagerne står til klip og 1 til ubetinget frakendelse.



Kilde: Bornholms Politi