Døgnrapport d. 08-10-2019

tirsdag 08. okt, kl. 13:25

Uddrag af døgnrapporten


Brand
Mandag kort før kl. 11 indløb anmeldelse om brand i et sommerhus i Sandkås. Da patruljen kom til stedet, var sommerhuset overtændt og brandvæsnet var først færdige med slukningen kl. 18.21. Årsagen til branden kendes endnu ikke, men undersøges.

Hærværk
I lørdags mellem kl. 01.00 og kl. 06.00 har en rød Opel Crossland fået ødelagt højre sidespejl og en ridse, mens den holdt parkeret i Østervoldgade i Rønne.

En tysk turist har fået ridset hele højre side på sin VW Transporter mandag omkring kl. 14.15, mens den holdt parkeret ved Kvickly i Nexø.

Færdsel
Et havehegn på Smålandsvej i Rønne er mandag mellem kl. 08.00 og kl. 14.00 blevet påkørt og ødelagt. Bornholms Politi hører gerne fra eventuelle vidner til påkørslen.

ATK-bilen målte mandag først på Rønnevej ved Nylars i 70 km-zone. 2 bilister kørte for stærkt - højeste hastighed blev målt til 91 km/t.
Derefter blev der målt på Nexøvej øst for Aakirkeby i 80 km-zone. 10 bilister havde foden for tungt på speederen - højeste hastighed blev målt til 101 km/t.



Kilde: Bornholms Politi