Døgnrapport d. 09-10-2019

onsdag 09. okt, kl. 17:02

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

STORE-MERLØSE: 19 aktivister sigtet for husfredskrænkelse
19 aktivister fra Greenpeace var i går klokken ca. 7.30 mødt op på en svinefarm i Store-Merløse. Aktivisterne var kravlet op på et tag og havde spændt et banner ud over taget. Politiet holdt under hele forløbet øje med aktionen, som på fredelig vis sluttede klokken ca. 11.10. Alle aktivisterne blev sigtet for husfredskrænkelse.

NÆSTVED: Ældre mand omkommet i trafikuheld
I går klokken 13.15 skete der et alvorligt færdselsuheld på Ringstedgade i Næstved. En ældre mand kom kørende i samme retning som en bus, da han formentlig kom til at svinge ud foran bussen. En lægehelikopter blev tilkaldt, og manden blev fløjet til Rigshospitalet, men desværre stod hans liv ikke til at redde.

KORSØR: Ville ikke standse
En politipatrulje gjorde i går klokken 17.30 tegn til en mandlig bilist, der kom kørende ad Caspar Brands Plads i Korsør, om at standse. Men i stedet fortsatte bilisten videre ad Nygade, hvor han kørte ind i en anden bil. Det hindrede ham imidlertid ikke i at fortsætte mod Tårnborgvej, hvor han dog blev standset. Det var en 44-årig mand uden fast bopæl. Han blev sigtet for adskillige overtrædelser af færdselsloven, og da han blev visiteret, fandt betjentene kokain i hans lommer, og derfor blev han også sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Stak af og smed med hash, men blev fanget
I Blomstergården i Næstved stødte en politipatrulje i går klokken 17.55 på en 20-årig mand fra byen. Men da han blev bedt om at stands og tale med politiet, stak han af, mens han kastede noget hash og en telefon fra sig. Han blev dog hurtigt løbet op, og der gik heller ikke længe, før en af politiets hunde havde snuset sig frem til det, den 20-årige havde smidt fra sig. Da han blev visiteret, fandt politiet flere ting, der kunne tyde på, at han solgte ulovlige stoffer, og derfor blev han anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.

PRÆSTØ: Ingen førerret – ingen bil
På Sneserevej i Præstø blev en 23-årig mand i går standset af politiet, da han kom kørende i bil. Han havde ingen førerret, og da det på ingen måde var første gang, at han var blevet standset uden at have gyldigt kørekort, blev bilen konfiskeret.

ØSTER-ULSLEV: Alvorlig færdselsulykke
I går aftes skete der en færdselsulykke på Karlebyvej i Øster-Ulslev, hvor en kvinde formentlig mistede herredømmet over sin bil og påkørte et træ, hvorved bilen væltede rundt på taget. Kvinden, der er kommet alvorligt til skade, blev fløjet til Rigshospitalet med en lægehelikopter.


FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt Næstved Køgevej Tirsdag kl. 04.45 – 05.10 Uopmærksomhedskontrol: 29 køretøjer standset, ingen sigtelser Slagelse Flere steder Tirsdag kl. 15.00 – 18.10 Otte sager vedr. brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel og en sag vedr. ulovlig knallert, der blev målt til 54 km/t på rullefeltet Stege Klintevej Tirsdag kl. 11.00 – 13.00 Målrettet Færdselskontrol: 10 køretøjer standset, ingen sigtelser

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.


HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Fjenneslev Ringstedvej Tirsdag kl. 10.45 – 16.45 ATK 1183 23 60 km/t 82 km/t 2 klip Nakskov Rødbyvej Tirsdag kl. 05.30 – 11.00 ATK 982 3 50 km/t 75 km/t 1 klip Rude Næstved Landevej Tirsdag kl. 10.53 – 13.10 ATK 77 0 80 km/t - 0 Slagelse Bildsøvej Tirsdag kl. 14.07 – 16.35 ATK - Bestilt færdselskontrol 327 56 50 km/t 84 km/t 10 klip og en betinget frakendelse



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Nykøbing F. Gaabensevej Tirsdag kl. 01.29 33-årig mand fra Nykøbing F. Spiritus- og narkokørsel Nykøbing F. Grønsundsvej Tirsdag kl. 01.10 48-årig mand fra Nykøbing F. Narkokørsel Næstved Slagelsevej Tirsdag kl. 02.48 26-årig mand fra Nykøbing F. Spiritus- og narkokørsel


Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi