Døgnrapport d. 09-10-2019

onsdag 09. okt, kl. 20:45

Fra døgnrapporten: flere indbrud i private boliger samt spritbilist sigtet og anholdt

Nørresundby – solcelleanlæg stjålet ved indbrud i fritidshus Mellem mandag den 7. oktober kl. 19:00 og tirsdag den 8. oktober kl. 11:30 blev et fritidshus på Søndergårdsvej i Nørresundby udsat for indbrud. Indbrudstyven fik adgang til huset gennem en terrassedør, hvor han/hun brød to låse op. Der var tydelige spor af færden i husets baggang, skur og på husets tag. Blandt de stjålne genstande var et solcelleanlæg. Tyven forlod derefter huset gennem hoveddøren.

Har du set mistænkelig færden på Søndergårdsvej i Nørresundby med et solcelleanlæg? Kontakt politiet på 114.
Vestbjerg – rude knust med sten ved indbrud i privat bolig En privat bolig blev udsat for indbrud tirsdag den 8. oktober kl. 07:30-15:30 på Tines Vej i Vestbjerg. Indbrudstyven knuste en rude i hoveddøren med en sten, hvorfra han/hun fik adgang til resten af huset. Der var tydelige spor af færden i hele huset. Blandt de stjålne genstande var en gyngestol og en køkkenmaskine. Tyven forlod derefter gerningsstedet gennem hoveddøren.

Har du set mistænkelig færden på Tines Vej i Vestbjerg? Kontakt politiet på 114.
Klarup – TV stjålet ved indbrud i privat bolig Tirsdag den 8. oktober kl. 07:00-15:00 blev en privat bolig udsat for indbrud på Romdrupvej i Klarup. Indbrudstyven knuste ruden til en hoveddør, hvorfra de fik adgang til resten af huset. Blandt de stjålne genstande var en spillekonsol og et TV. Tyven forlod derefter gerningsstedet gennem hoveddøren.

Har du set mistænkelig færden på Romdrupvej i Klarup? Kontakt politiet på 114.
Sådan forebygger du indbrud – også, når du er på efterårsferie Få det til at se ud som om, der er nogen hjemme, når du og din familie er væk. Der må gerne være lidt uorden i haven, så det ser ud som om, der er nogen hjemme. Lad fx haveslangen eller trillebøren stå fremme. Tyve går mest efter computere, Ipads, mobiltelefoner, fladskærme og spillemaskiner. Dernæst efter smykker, kontanter, valuta og mærkevaretøj. Måske skal du sikre de mest værdifulde ting ekstra. Læs mere på: dkr.dk/indbrud/ Du kan også forebygge indbrud i dit hjem med nabohjælp. Du kan tilmelde dig Nabohjælp gratis ved at hente appen på Google Play eller Appstore. Appen giver dig:
Netværk med alle nabolagets nabohjælpere. Feriehjælp, så du kan fortælle betroede feriehjælpere, hvornår dit hjem er alene hjemme. Mulighed for at koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget. Læs mere på: dkr.dk/.../nabohjælp/ Aalestrup – spritbilist sigtet og anholdt En bilist blev sigtet og anholdt for spritkørsel på Borgergade i Aalestrup tirsdag den 8. oktober kl. 10:55. En patrulje standsede føreren af en personbil, en mand i 50'erne, til et rutinetjek. Ved en udåndingsprøve blev det tydeligt, at mandens promille var langt over de tilladte 0,5 promille. Han blev derfor sigtet og anholdt for spritkørsel.


Hvornår må du køre bil efter at have drukket alkohol? Det tager lang tid for leveren at nedbryde alkohol i kroppen, og du kan ikke speede processen op.
Her kan du læse et eksempel på forbrændingstider. Vi anbefaler, at du maksimalt drikker én genstand, hvis du skal køre hjem. Vælger du fx at feste igennem, anbefaler vi, at du tidligst kører bil igen om eftermiddagen næste dag.

Lad os regne på det: Vi antager, at du er en mand på 80 kg. Du er til fest og drikker:
Velkomstdrink: 1 genstand. Forret: 2 genstande. Hovedret: 3 genstande. Dessert: 1 genstand. Kaffe: 1 genstand. Efter middagen og frem til natmad: 6 genstande. I alt: 14 genstande. Forbrændingen går først rigtigt i gang efter ca. 45 minutter. Herefter forbrænder du ca. 1 genstand for hver time og 15 minutter. Det betyder, at du fra kl. 19.45 til 03.00 (7,25 timer) forbrænder 5,8 genstande (7,25:1,25=5,8).

Kl. 8.00 næste morgen henter du rundstykker. Der er nu gået yderligere 5 timer, og du har forbrændt 4 genstande mere (5:1,25=4).

I alt har du altså forbrændt 9,8 genstande (5,8+4) kl. 8 om morgenen. Det svarer til, at du stadig har en promille på 0,93.
Læs mere om spritkørsel og straffen for det her: sikkertrafik.dk/.../stop-spritkørsel
Følg os på Twitter og Facebook.

Kilde: Nordjyllands Politi