Døgnrapport d. 21-11-2019

torsdag 21. nov, kl. 17:37

20. november 2019

VORDINGBORG: Hash og kanonslag fundet ved færdselsuheld
Onsdag klokken 5.35 fik politiet en anmeldelse om, at to biler var stødt sammen på Ørslevvej i Ørslev. Den ene bil – en Hyundai – var kommet over i den modsatte vognbane, hvor bilerne kørte sammen med en Mercedes. Føreren af Hyundaien var en 25-årig mand uden fast bopæl, og han havde heller ikke noget kørekort. Desuden virkede han påvirket af stoffer, og derfor undersøgte politibetjentene hans bil nøjere. Her fandt de 482 gram hash, 0,5 gram kokain, to ulovlige knive og fem kanonslag. Den 25-årige blev sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden, for overtrædelse af knivloven, fyrværkeriloven og lov om euforiserende stoffer. En 22-årig mand, der var passager i bilen, havde en joint på 3,4 gram og blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

PRÆSTØ: Kampesten og cannabis
En 22-årig mand fra Nørre Alslev kom onsdag klokken 6.41 kørende ad Ugledigevej uden for Præstø, men i et ving mistede han herredømmet over bilen og kørte ind i en stor kampesten. En narkometertest gav udslag for både cannabis og kokain, og den 22-årige blev anholdt og sigtet for narkokørsel. Da politibetjentene undersøgte ham, fandt de 0,7 gram kokain og tre rohypnoltabletter. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Aktion mod social dumping
Onsdag havde politiet en aktion mod social dumping i samarbejde med Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen. Fem virksomheder i Næstvedområdet blev besøgt, hvor de udenlandske arbejdstagere blev tjekket. Der blev ikke konstateret nogen lovovertrædelser.

RØDBYHAVN: 19-årig havde ingen legitimation
Ved en kontrol af de rejsende, der onsdag klokken 16.00 kom i land fra færgen i Rødbyhavn, tjekkede politiets udlændingekontrolafdeling en 19-årig udenlandsk mand, som viste sig ikke at have nogen gyldig rejselegitimation. Derfor blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Efterforskningen viste, at den 19-årige tidligere har søgt asyl i flere lande, og han fremstilles senere torsdag i grundlovsforhør.



INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By Vej Type Tidsrum Udbytte Holeby Kærstrupvej Hus Onsdag klokken 6.20-17.50 Tv af ukendt mærke, tre bærbare pc'er og to defekte telefoner Præstø Abildhøjparken Hus Onsdag klokken 17.30-21.45 Ikke gjort op hvad der er stjålet Slagelse Vermundsvej Hus Onsdag klokken 9.20-13.30 Ikke stjålet noget Sorø Molbechs Alle Hus Onsdag klokken 6.00-17.45 Ikke umiddelbart stjålet noget Toksværd Thyrasvej Hus Onsdag klokken 13.00-19.20 Smykker og en pengekasse med kontakter



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By Vej Tidspunkt Rønnede Vordingborgvej Onsdag klokken 21.00-23.59 Tre blev sigtet for at køre for hurtigt – den højest tilladte hastighed på stedet er 80 km/t, og den hurtigste blev målt til 130 km/t,

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.


HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Faxe Faxe Havnevej Onsdag klokken 9.22-10.45 ATK 170 0 - - - Faxe Rådhusvej Onsdag klokken 6.46-8.46 ATK 73 4 50 km/t 64 km/t - Korsør Vestmotorvejen Onsdag klokken 6.33-12.45 ATK 7163 268 110 km/t 154 km/t To klip Munke-Bjergby Tersløsevej Onsdag klokken 13.15-15.45 ATK 376 0 80 km/t - . Nakskov Rødbyvej Onsdag klokken 5.20-12.25 ATK 1611 39 50 km/t 77 km/t Otte klip Næstved Havnegade Onsdag klokken 13.00-14.30 ATK 393 0 50 km/t - - Næstved Havnegade Onsdag klokken 15.20-17.00 ATK 345 2 50 km/t 61 km/t - Sakskøbing Engestoftevej, Slemminge Onsdag klokken 10.35-16.15 ATK 108 10 50 km/t 70 km/t To klip Sorø Nyrupvej Onsdag klokken 10.00-12.30 ATK – bestilt færdselskontrol 22 9 60 km/t 98 km/t To klip



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Slagelse Brydes Alle Onsdag klokken 8.30 28-årig mand fra Skovlunde Narkokørsel Slagelse Smedegade Onsdag klokken 12.10 29-årig mand fra Skælskør Narkokørsel. Den 29-årige havde 0,5 gram hash i handskerummet på bilen og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer Vordingborg Hartkornsvej Torsdag klokken 0.40 54-årig mand fra Vordignborg Narkokørsel. Der blev fundet 0,9 gram kokain, og den 54-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer



Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi