Idømt 7 ½ år fængsel og udvisning for voldtægt og incest

torsdag 21. nov, kl. 13:43

Manden var tiltalt for over en længere periode at have udsat sin mindreårige datter for et større antal overgreb i Danmark og udlandet. Han blev dømt i overensstemmelse med anklageskriftet og idømt i alt 7 år og 6 måneders fængsel. Retten bestemte yderligere, at manden, efter endt afsoning, skal udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.
”Jeg er tilfreds med dommen, som understreger hvor alvorligt retten har vurderet de overgreb, som manden har udsat sin datter for, siger specialanklager Bo Bjerregaard.
Den dømte har anket til frifindelse.
Pressekontakt: Specialanklager Bo Bjerregaard - 50869567



Kilde: Københavns Vestegns Politi