Døgnrapport d. 25-01-2021

mandag 25. jan, kl. 17:33

22. til 24. januar 2021

NÆSTVED: For dårlig skiltning
I fredags fik politiet en anmeldelse fra en borger, som var noget utryg ved om lovgivningen i forhold til COVID-19 blev overholdt i en kiosk i Næstved – bl.a. fordi ekspedienten ikke havde mundbind på. En politipatrulje var klokken 13.35 forbi i kiosken, og her havde ekspedienten dog mundbind på, men skiltningen var meget mangelfuld, hvilket udløste en sigtelse for overtrædelse af coronarestriktionerne.

FENSMARK: For mange på boldbaner
Fredag klokken 20.49 fik politiet et tip om at, at der var meget larm og høj musik med for mange unge samlet ved nogle boldbaner i Fensmark. Kort efter var politipatruljen på stedet, og her fik seks unge på 15 og 16 år en sigtelse for overtrædelse af forsamlingsforbuddet (der var yderligere tre unge til stede, men de var under 15 år, og blev derfor ikke sigtet).

SORØ: 12 unge sigtet
Klokken 21.22 fredag fik politiet en anmeldelse om at en flok unge mennesker holdt en form for udendørs fest med høj musik på Alleen i Sorø. En politipatrulje var kort efter på stedet, og her stødte betjentene på 12 unge, der alle 12 blev udstyret med en sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet og sat til at rydde op efter sig.

NÆSTVED: Mange samlet i parkeringshus
Politiet fik natten til lørdag kort efter midnat et tip om, at mange mennesker var forsamlet i et parkeringshus på Kählersvej i Næstved. Et par minutter senere kunne en politipatrulje afbryde en forsamling på 25-30 personer, som var kørt dertil i deres biler. Da gruppen opdagede politiet, var der flere som stak af fra stedet, men politipatruljen fik fat i de fleste. Hele 23 blev sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet.

SAKSKØBING: 52-årig gav kvinde lussing
Fredag klokken 23.05 fik politiet en anmeldelse om, at en kvinde var blevet slået af en mand, der var mødt op på hendes adresse i Sakskøbing. Manden mente, at kvinden skyldte ham penge. Kvinden bad ham gentagne gange om at forlade stedet, men inden han gjorde det, slog han hende med flad hånd i ansigtet. Ud fra gode vidneforklaringer lykkedes det halvanden times tid senere at finde frem til en 52-årig mand, der blev sigtet for vold.

VORDINGBORG: Spyttede på politiet
I forbindelse med noget uro på Algade i Vordingborg fredag aften klokken 23.06 blev en 25-årig mand af politiet bedt om at fortælle, hvem han var. Det nægtede han imidlertid, og derfor blev han anholdt og sigtet efter Restplejeloven. Da han efterfølgende blev taget med på politistationen spyttede han flere gange en politibetjent i ansigtet. Det udløste en yderligere sigtelse for vold mod polititjenestemand.

NÆSTVED: Fandt steroider
Efter en anmeldelse om, at der var noget larm fra en lejlighed i Næstved, rykkede politiet lørdag morgen ud. Der var imidlertid relativt roligt, men hos den 23-årige beboer blev der fundet 20 ampuller med anabolske steroider. Den 23-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om visse dopingmidler.

STOKKEMARKE: Indbrudstyve anholdt på fersk gerning
Lørdag klokken 8.10 fik politiet en anmeldelse om, at der var indbrud i et hus på Vester Landevej i Stokkemarke. Da politiet kort efter ankom til stedet, holdt der en bil parkeret på gårdspladsen, og i det samme kom to mænd ud fra huset. De forklarede til betjentene, at de bare havde været inde at kigge, men den ene havde blandt en lysestage, to øreringe og andre småting med sig ud. Det var to 32-årige mænd, og de blev begge anholdt klokken 10.24 og sigtet for indbrud. De blev begge taget med til politistationen i Nakskov, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen først på eftermiddagen.

NÆSTVED: 230 blitzet i hastighedskontroller
Lørdag og søndag var målebilerne fra politiets automatiske trafikkontrol i Næstved. Det gik hurtigt. I alt 230 travle trafikanter kan nu vente en bøde for at have kørt for hurtigt de to dage:
Lørdag mellem klokken 16.46 og 22.10 stod målebilen i Havnegade ved Kanalvej. Her kørte 1028 forbi, og de 88 blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 88 km/t. Den højeste hastighed blev målt til 85 km/t, og det giver en betinget frakendelse af kørekortet, mens 13 kørte så hurtigt, at de står til et klip.
Søndag var målebilen i Ringstedgade, hvor der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Mellem klokken 14.41 og 20.02 kørte 959 forbi målebilen, og ikke færre end 148 kørte for hurtigt. Alt for hurtigt, for 10 står til et klip, og dagens kedelige højdespringer blev målt til at køre ikke mindre end 120 km/t. Den pågældende bliver snarest muligt kontaktet af politiet, for en så stor overtrædelse medfører en ubetinget frakendelse af kørekortet.

ASKEBY: 17-årig kørte bil uden ledsager
I forbindelse med en almindelig patruljering standsede politiet søndag klokken 16.42 en 17-årig ung mand, som godt nok havde kørekort men kørte i bilen uden en godkendt ledsager. Det må man jo ikke, før man er fyldt 18, så derfor blev den 17-årige sigtet efter færdselsloven.


INDBRUD
Politiet har i den seneste weekend modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte Fakse Krageborgvej Hus Mandag d. 18/1-21 kl. 18.00 – lørdag kl. 13.00 Endnu ikke opgjort Fakse Maltvej Hus Lørdag kl. 15.00 – 18.00 To computere, en mobiltelefon, en iPad, højtalere og smykker Fjenneslev Stokholtsvej Hus Fredag kl. 19.30 – lørdag kl. 11.00 Smykker, tre bilnøgler og kontanter Herlufmagle Violvænget Hus Lørdag kl. 18.00 – 22.40 Smykker, bærbar computer, sølvtøj og kontanter Karise Prins Buris Vej Hus Fredag kl. 17.50 – 19.30 PS4, smykker og en taske Nakskov Nørredalsvej Hus Fredag kl. 15.00 – lørdag kl. 12.00 Flere dele til en Harley motorcykel og to lamper Næstved Skovvænget Hus Torsdag kl. 11.30 – 19.00 Smykker og ure Næstved Jættestuen Hus Fredag kl. 14.00 – søndag kl. 14.28 Pas og smykker Sakskøbing Lågebrovej Hus Onsdag d. 23/12-20 kl. 14.00 – fredag d. 22/1-21 kl. 14.40 Intet stjålet Sakskøbing Rødeledsvej Landejendom Lørdag kl. 16.00 – søndag kl. 15.00 Intet stjålet Stokkemarke Vestre Landevej Hus Lørdag kl. 08.10 Endnu ikke opgjort Vemmelev Ydunvej Landejendom Lørdag d. 16/1-21 kl. 16.00 – fredag d. 22/1-21 kl. 15.00 Møntsamling og nøgler til både hus og bil.



FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

By Vej Tidspunkt Nykøbing Falster - Fredag kl. 08.45 – 10.30 Seks køretøjer kontrolleret heraf en kørsel i frakendelsestiden, en sag vedr. mobiltelefon, en sag vedr. ej anvendt sikkerhedsudstyr til barn under 15, en sag vedr. overladelse. Rønnede Vordingborgvej Søndag kl. 23.49 – mandag kl. 00.21 Seks køretøjer kontrolleret – ingen sigtelser Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 13.00 – 14.30 En betjent deltog. I alt tre sager: En sag vedr. hastighed til klip på Farøbroen. to sager vedr. for tæt kørsel på motorvej.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.


HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i den forgangne weekend haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Fakse Køgevej Lørdag kl. 11.53 – 13.45 ATK 225 16 60 km/t 90 km/t 5 klip Haslev Ringstedvej Søndag kl. 08.07 – 13.40 ATK 426 35 80 km/t 120 km/t 3 klip Haslev Ringstedvej Fredag kl. 16.48 – 19.40 ATK – bestil en betjent 137 13 50 km/t 68 km/t - Karise Køgevej Fredag kl. 13.59 – 16.00 ATK 318 32 50 km/t 73 km/t 4 klip Korsør Storebæltsbroerne Fredag kl. 07.43 – 13.30 ATK 3897 34 110 km/t 157 km/t 1 klip Rønnede Faxevej Lørdag kl. 07.56 – 10.56 ATK 455 27 60 km/t 96 km/t 5 klip Stubbekøbing Nykøbingvej Fredag kl. 05.58 – 12.00 ATK 298 15 50 km/t 82 km/t 7 klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I den seneste weekend har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Nykøbing F Nørregade Fredag klokken 01.49 24-årig mand fra Nykøbing F. Spiritus- og narkokørsel Nykøbing Falster Nørregade Fredag kl. 01.49 24-årig mand fra Nykøbing Falster Spirituskørsel Nykøbing Falster Nørregade Fredag kl. 01.49 24-årig mand fra Nykøbing Falster Narkokørsel Nykøbing Falster Gaabensevej Lørdag kl. 22.36 48-årig kvinde fra Vordingborg Spirituskørsel Næstved Ankervej Lørdag kl. 20.40 34-årig kvinde fra Næstved Spirituskørsel Slagelse Vestmotorvejen Fredag kl. 20.00 23-årig mand fra Svebølle Spiritus- og narkokørsel. Føreren var derudover frakendt førerretten. Stege Klintevej Lørdag kl. 20.50 43-årig kvinde fra Stege Narkokørsel Væggerløse Marielyst Strandvej Søndag kl. 00.47 19-årig kvinde fra Nykøbing F. Spirituskørsel




Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi