Døgnrapport d. 25-02-2021

torsdag 25. feb, kl. 19:17

24. februar 2021

NYKØBING F.: Ville stjæle oksemørbrad
En tilsyneladende meget sulten mand blev i går omkring middagstid standset af personalet i et supermarked i Guldborgsundcenteret i Nykøbing F. Manden var på vej ud af butikken med hele fem oksemørbrad, som han ikke virkede til at ville betale for. Derfor blev politiet tilkaldt, og manden, der er 23 år og fra Køge, blev sigtet for butikstyveri.

KREDSEN: En tatovørbutik holdt åbent
Politiet holder løbende øje med om coronarestriktionerne overholdes, og i den forbindelse kørte en politipatrulje i går eftermiddags forbi en tatovørforretning, som så ud til at holde åbent, hvilket er i strid med reglerne. Ganske rigtigt var en kunde i fuld gang med at blive tatoveret inde i butikken, og derfor står forretningen nu til en bøde for at holde åbent.

HERLUFMAGLE: Mand havde skunk og machete
Politiet blev i går klokken 15.14 kaldt ud til en adresse i Herlufmagle, hvor en mand opholdt sig på en ejendom mod ejerens vilje. Da betjentene traf manden, fandt de også 12 gram skunk og noget hash samt en machete. Derfor blev manden, der er 44 år og fra Hvidovre, sigtet efter lov om euforiserende stoffer og efter våbenloven.

STUBBEKØBING: Brand
Der opstod i går aftes klokken 19.45 brand i en gård i Aastrup ved Stubbekøbing. Flammerne brød igennem taget, men ilden blev standset, inden den nåede at brede sig. Heldigvis kom hverken dyr eller mennesker noget til ved branden, der nu skal undersøges af politiets brandteknikere.

NÆSTVED: Efterlyst mand havde hash
En politipatrulje kørte i nat klokken 2.39 ud til en 28-årig mand, der var efterlyst til fogedretten. Da den 28-årige åbnede døren, væltede en tydelig lugt af cannabis ud til betjentene. Ved den efterfølgende ransagning blev der da også fundet noget hash i mandens lejlighed, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Den 28-årige blev taget med til Næstved politistation, så han kunne få sin sag behandlet.


INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget anmeldelser om indbrud i privat beboelse.


HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip Faxe Vemmetoftevej Kl. 11.06 – 13.38 ATK 105 15 50 73 1 klip Haslev Teestrupvej Kl. 9.06 – 10.05 ATK 136 7 50 86 1 klip og en betinget frakendelse Næstved Østre Ringvej Kl. 8.22 – 10.22 ATK 626 11 60 81 - Næstved Præstø Landevej Kl. 11.21 – 13.30 ATK 675 9 60 83 1 klip Sandved Hovedgaden Kl. 12 – 16.50 ATK 317 54 40 59 4 klip Sorø Slagelsevej Kl. 15.50 - 17 ATK 234 0 60 - - Sorø Vestmotorvejen Kl. 17.17 - 21.30 ATK 2711 36 130 181 En betinget frakendelse



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt Næstved Kommune Flere steder Kl. 14 - 19 To blev sigtet for at køre for tæt på de forankørende, en blev sigtet for a køre for hurtigt, og en blev sigtet for narkokørsel. Næstved Kanalvej Kl. 19.10 – 19.40 Bestilt færdselskontrol: Alle kørte pænt – ingen sager. Vordingborg Mønsvej Kl. 14.10 – 15.34 Syv køretøjer blev kontrolleret, og af dem var der en der blev sigtet for ikke at bruge sikkerhedssele, og en blev sigtet for at have ændret sin knallert, så den kunne køre hurtigere end tilladt. Vordingborg Næstvedvej Kl. 20.05 – 20.40 Tre blev sigtet for at køre for hurtigt, en blev sigtet for ikke at have førerret og en blev sigtet for ikke at opfylde sin oplysningspligt.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Næstved Ring Nord Kl. 17.32 39-årig mand fra Charlottenlund Kørsel i påvirket tilstand



Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi