Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 07-04-2021
onsdag 07. apr, kl. 15:22
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten 6. april 2021
NÆSTVED: Betjent på cykelpatrulje
Selv om man ikke umiddelbart kan se det på termometeret, så skulle det faktisk være forår. Men et sikkert tegn er, at politiets cykelpatruljer nu er kommet på gaden. I går eftermiddags havde en af vores politibetjente iført sig politicyklen og var kørt på patrulje i Næstved, hvor han bl.a. kørte forbi Sct. Jørgens Park, kollegiet på Parkvej, Kobberbakkeskolen og området ved vandtårnet på Østre Ringvej. Cykelbetjenten fik en god snak med folk de fleste steder. Ved vandtårnet var der dog en, som tydeligvis ikke ville tale med politiet. Han løb væk, inden betjenten kunne nå at få fat i ham. Til gengæld traf cykelbetjenten kort efter en bilist, der talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen, og det fik han en sigtelse for.
RØDBY: Kvinde havde overtrådte selvisolationen
En 51-årig kvinde rejste den 1. april ind i landet ved Rødbyhavn, og skulle derfor i selvisolation efterfølgende. Imidlertid blev hun i går igen truffet ved Rødbyhavn, hvor hun havde været en tur i Tyskland. Hun kunne dog ikke vise en gyldig negativ PCR-test, og derfor blev hun sigtet efter sundhedsloven.
RØDBYHAVN: Efterlyst mand anholdt ved grænsen
Tirsdag klokken 14.35 kom en bil i land fra færgen i Rødbyhavn, og ved indrejsekontrollen fandt politiets udlændingekontrolafdeling ud af, at den 52-årige udenlandsk mand, der var bilen, var efterlyst til en sag fra Københavns Politi. Han blev derfor anholdt og overført til Københavns Politi.
SLAGELSE: Fire rygende i opgangen
Politiet fik tirsdag klokken 22.42 en anmeldelse om, at der stod nogle personer i en opgang på Ingemannsvej i Slagelse, hvor de skabte noget utryghed og røg. En politipatruljen var kort efter forbi stedet, og her talte politibetjentene med fire mænd i alderen 24-29 år, og de blev vejledt om at finde et andet sted at opholde sig.
SLAGELSE: 65-årig sigtet for tyveri af diesel
Onsdag nat opdagede et vidne, at en mistænkelig mand luskede omkring ved nogle lastbiler, der holdt parkeret ved en virksomhed på Karolinevej i Slagelse. Politiet blev kontaktet, og betjentene fandt på baggrund af vidneforklaringen frem til en 65-årig mand fra lokalområdet. Det viste sig, at der var suget diesel op fra en af lastbilerne på pladsen, og både den 65-årige og hans bil lugtede umiskendeligt af diesel. Han blev herefter sigtet for tyveri af brændstof.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By
Vej
Type
Tidsrum
Udbytte
Holme-Olstrup
Holmegaardsvej
Landejendom
Tirsdag klokken 2.33
Udstoppet dyr
Nakskov
Nakskovvej
Hus
Tirsdag klokken 11.04-15.30
Smykker, kontanter og en tablet af mærket Samsung
Næstved
Gadevang, Vester Egesborg
Hus
Tirsdag klokken 5.00-16.40
Kontanter
Nørre Alslev
Tværgade
Lejlighed
Mandag klokken 20.00-20.30
Kontanter og hævekort
Slagelse
Hellig Andersvej
Lejlighed
Tirsdag klokken 19.20
Ikke umiddelbart stjålet noget
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt
Hurtigste
Klip
Haslev
Gisselfeldvej, Vester Egede
Tirsdag klokken 14.10-15.40
ATK –
bestilt færdselskontrol
33
-
-
-
-
Haslev
Karisevej, Druestrup
Tirsdag klokken 16.21-19.46
ATK
270
28
70 km/t
99 km/t
To kip
Slagelse
Sdr. Ringgade
Tirsdag klokken 10.39-13.15
ATK
437
8
60 km/t
84 km/t
Et klip
Sorø
Holbækvej
Tirsdag klokken 5.25-9.45
ATK –
bestilt færdselskontrol
1529
176
40 km/t
71 km/t
35 klip og tre betingede frakendelser
Sorø
Slagelsevej
Tirsdag klokken 10.25-11.55
ATK
258
-
-
-
-
Vemmelev
Borgergade
Tirsdag klokken 7.03-10.05
ATK –
bestilt færdselskontrol
215
34
50 km/t
73 km/t
Fem klip
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By
Vej
Tidspunkt
Nakskov
Maribovej
Tirsdag klokken 16.00-18.00
Der blev afsløret en enkelt narkobilist, og fem blev sigtet for at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t. Alle fem havde så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By
Vej
Tidspunkt
Person
Sigtet for
Munke-Bjergby
Kalundborgvej
Onsdag klokken 1.13
41-årig mand fra Store-Merløse
Narkokørsel, og da den 41-årige havde syv gram amfetamin på sig, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Nørreballe
Vester Landevej
Tirsdag klokken 13.16
50-årig mand fra Bandholm
Narkokørsel, kørsel uden førerret, tyveri af nummerplader og for at køre i en uindregistreret bil
Slagelse
Oksebrovej, Skovsø
Tirsdag klokken 14.30
27-årig mand uden fast bopæl
Narkokørsel
Søllested
Lavendelvej
Tirsdag klokken 16.05
31-årig mand fra Søllested
Narkokørsel