Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 09-04-2021
fredag 09. apr, kl. 17:46
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra 8. april 2021
VEMMELEV: Stjålne nummerplader og ulovlige stoffer
På et tidspunkt i løbet af natten til torsdag blev der stjålet et sæt nummerplader fra en Citroën i Frølunde uden for Korsør. Politiet fandt i løbet af torsdagen frem til, at der holdt en bil parkeret ud for et hus i Vemmelev med de stjålne nummerplader monteret. På ejendommen traf politibetjentene en 46-årig mand uden fast bopæl og en 67-årig kvinde. Da den 46-årige blev visiteret, fandt betjentene blandt andet en bilnøgle, som passede til den parkerede bil, og et betalingskort, som var stjålet ved et indbrud tidligere på dagen i Skælskør. Derfor blev den 46-årige sigtet for indbrud, og da han havde 0,2 gram heroin og nogle ukendte piller på sig, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Der blev røget heroin på adressen, og betjentene ransagede derfor stedet. Her fandt de 2,2 gram amfetamin og 90 gram heroin. En 67-årig kvinde blev anholdt klokken 19.05 og sigtet for salg af euforiserende stoffer. Den 67-årige blev taget med til politistationen, hvor hun nu bliver afhørt, og hun fremstilles i grundlovsforhør i retten senere fredag.
VORDINGBORG: Råbte op på banegården
Torsdag klokken 19.13 fik politiet en anmeldelse om, at en mand råbte op og skabte utryghed på banegården i Vordingborg. Det var en 51-årig mand, der var meget udadreagerende, og for at få ro på stedet blev han anholdt klokken 19.24 og taget med til politistationen i Næstved. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og løsladt igen klokken 0.05.
NÆSTVED: Stjal øl i Fakta – havde knive i tasken
En 37-årig mand forsøgte i aftes at stjæle 36 øl og to cult shakers i
Fakta på Ringstedgade i Næstved. Da manden blev visiteret i butikken, havde han både 10 gram amfetamin og i alt tre knive i en taske, han havde medbragt og i sin lomme. Han blev derfor sigtet for lov om euforiserende stoffer, samt brud på våbenloven
Manden har ingen fast adresse, men til gengæld var han eftersøgt af fogedretten, så han blev kørt til Storstrøm Fængsel for natten, så han i dag kunne fremstilles i fogedretten.
NÆSTVED: Forhandler talte mand ud efter anspændt situation
Politiet rykkede klokken 20.40 torsdag talstærkt ud til et kolonihaveområde i Næstved, fordi en 40-årig mand, der virkede noget ude af balance, havde truet med at skade sig selv og politiet, hvis politiet trængte ind i kolonihavehuset Politiets forhandler lykkedes med at tale manden ud, og han blev anholdt fredeligt og sigtet for trusler om vold. Den 40-årige blev løsladt til formiddag, men er stadig sigtet i sagen.
KORSØR: Mand sigtet for fem tyverier fra biler
Den 23. januar i år fik hele fem biler, der holdt parkeret ved Korsør Banegård, smadret ruder og bilerne blev gennemrodet. Politiets efterforskning har nu ført til, at en 20-årig mand fra Malling er blevet sigtet for tyveri fra personbil.
RØDBYHAVN: 30-årig overholdt ikke selvisolation
I går aftes klokken 19.30 standsede politiets udlændingekontrolafdeling en 30-årig mand fra Glostrup, da han kom kørende i indrejsefeltet i Rødbyhavn efter han havde været i Tyskland med færgen. Efter et opslag i politiets systemer kunne betjentene på stedet se, at den 30-årige havde brudt sin selvisolation, da han få dage forinden også havde været en tur over grænsen. Den 30-årige blev derfor sigtet efter sundhedsloven.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By
Vej
Type
Tidsrum
Udbytte
Næstved
Fællesejevej
Hus
Onsdag klokken 20.00 – torsdag klokken 5.45
Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse
Havretoften
Hus
Torsdag klokken 22.30 – fredag klokken 6.15
Ikke gjort op om der er stjålet noget
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt
Hurtigste
Klip
Guldborg
Storstrømsvej
Torsdag klokken 8.00-14.00
ATK –
bestilt færdselskontrol
421
66
50 km/t
84 km/t
Syv klip og en betinget frakendelse
Munke-Bjergby
Munke Bjergbyvej
Torsdag klokken 13.52-19.45
ATK –
bestilt færdselskontrol
768
15
80 km/t
107 km/t
-
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By
Vej
Tidspunkt
Nykøbing
I området ved Cementen
Torsdag klokken 22.00-1.10
En enkelt trafikant blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet
Nørre Alslev
Sydmotorvejen
Torsdag klokken 13.30-14.00
Ingen sager
Vordingborg
Sydmotorvejen
Torsdag klokken 11.52-13.12
En bilist blev standset og sigtet for at køre alt for hurtigt. Den pågældende blev målt til at køre mere ene 60% for hurtigt – med påhængsvogn! – og det udløser udover en bøde også en betinget frakendelse af kørekortet
Væggerløse
Gedser Landevej
Torsdag klokken 20.04-21.30
Fem blev sigtet for at køre for hurtigt – de fire kørte så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet og en står til en betinget frakendelse
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By
Vej
Tidspunkt
Person
Sigtet for
Kalvehave
Ny Vordingborgvej
Fredag klokken 1.08
30-årig mand fra Vordingborg
Spirituskørsel
Næstved
Pederstrupvej
Torsdag klokken 18.48
43-årig mand fra Holme-Olstrup
Spirituskørsel
Stenlille
Hovedgaden
Torsdag klokken 20.30
27-årig mand fra Ringsted
Narkokørsel