44-årig mand dømt 12 års fængsel for drab

onsdag 13. okt, kl. 12:34

Retten fandt det bevist, at den nu dømte var skyldig i at have påført kvinde de læsioner, hun døde af.

”Jeg er meget tilfreds med resultatet, hvor retten har delt anklagemyndighedens opfattelse af sagens beviser. Den udmålte straf på 12 års fængsel er helt i overensstemmelse med det normale strafniveau i sager om drab i førstegangstilfælde, således som det også var anklagemyndighedens påstand i den her sag”, siger anklager Andreas Dahl fra Fyns Politi.


Den 44-årige mand blev varetægtsfængslet efter dommen. Han udbad sig betænkningstid til om, hvorvidt han vil anke dommen.

Kilde: Fyns Politi