Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 24-11-2021
onsdag 24. nov, kl. 17:04
Uddrag fra tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
KORSØR: Bevæbnet spritbilist
Tirsdag morgen fik politiet en anmeldelse om, at en bil kørte alt for frisk omkring i Korsør og fx lavede håndbremsevendinger på Gamle Banegårdsplads, og vidner havde set føreren gå omkring med en kniv og samtidig råbe, at han havde et jagtgevær. En politipatrulje satte straks kursen mod stedet, og her fandt betjentene bilen smidt på banegårdspladsen. Vidner havde set føreren løb mod Tårnborgvej, og på Kongebroen fandt politiet en 20-årig mand fra Skælskør, som svarede til beskrivelsen af føreren. Han havde da også en bilnøgle, som passede til den bil, der stod på Gamle Banegårdsplads. Den 20-årige blev anholdt klokken 8.10, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte, ligesom han også blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Der blev fundet en køkkenkniv på stedet, og derfor blev den anholdte også sigtet for overtrædelse af knivloven, og fordi han havde råbt op og optrådt utryghedsskabende, blev han også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Der kom også en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven, og da det viste sig, at den 20-årige havde taget bilen uden tilladelse, blev han også sigtet for brugstyveri.
NAKSKOV: Sigtet for at lure på kvinder i omklædningsrum
Politiet blev tirsdag eftermiddag kaldt til et fitnesscenter i Nakskov, hvor en 26-årig kvinde var blevet beluret, mens hun var i færd med at klæde om. Kvinden havde opdaget, at manden sneg sig omkring i kvindernes omklædningsrum, og på baggrund af vidneforklaringer fandt politiet først på aftenen frem til en 36-årig mand. Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse, og hans mobiltelefon blev beslaglagt, så den kan blive undersøgt for evt. billeder fra gerningsstedet.
KORSØR: Sigtet for at fyre kanonslag af
Tirsdag klokken 18.24 fik politiet en anmeldelse om, at der blev fyret kanonslag af på Fasanstien i Korsør. Politiet fandt frem til en 30-årig mand, der blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
STENLILLE: 43-årig fik restaurationsforbud
En 43-årig mand fra Dianalund må fremover finde et nyt sted at gå på værtshus. Tirsdag aften fik han et forbud mod at komme på
Café Fox i Stenlille. Det skete, efter at han havde været oppe at toppes med to andre gæster på stedet, som han havde forsøgt at komme op at slås med. Da politiet kort efter ankom til stedet, stillede den 43-årige sig op og tissede foran politibilen og han råbte samtidig en stribe skældsord efter betjentne. Den 43-årige blev sigtet for overtrædelse af henholdsvis restaurationsloven og ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev han anholdt klokken 19.12 og taget med til politistationen i Næstved, og her blev han løsladt igen klokken 0.48.
NÆSTVED: Røveri på Erantisvej
I går klokken 19.59 kom en mand ind Rema1000 på Erantisvej i Næstved. Han foregav at ville handle, men da han kom op til kassen, fik han mulighed for at stikke hånden ned i kasseapparatet og gribe en håndfuld kontanter, som han stak af med. Ekspedienten løb efter, men gerningsmanden stoppede op og truede med tæsk. Han løb herefter videre ad Erantisvej i sydlig retning. En hundepatrulje kom kort efter til stedet, og hunden kunne følge et spor til Primulavej, men det lykkedes ikke af finde frem til gerningsmanden. Røveren beskrives som dansk af udseende, 20-30 år, almindelig af kropsbygning, iført sort hættetrøje, sort kaste og mundbind. Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget
følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By
Vej
Type
Tidsrum
Udbytte
Næstved
Havevej
Hus
Tirsdag kl. 19.30 – 21.30
Laptops, kontanter og sportstaske
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt
Hurtigste
Klip
Bandholm
Skibevej
Kl. 17.08 – 19.15
ATK – bestilt færdselskontrol
98
15
50 km/t
79 km/t
3 klip
Haslev
Årløsevej
Kl. 6.02 – 8.02
ATK
70
18
50 km/t
70 km/t
1 klip
Horslunde
Nordlundevej
Kl. 14.41 – 16.15
ATK – bestilt færdselskontrol
60
-
80 km/t
-
-
Karise
Køgevej
Kl. 9.09 – 11.30
ATK
236
28
50 km/t
76 km/t
2 klip
Næstved
Østre Ringvej
Kl. 8.03 – 9.03
ATK
360
1
60 km/t
70 km/t
-
Slagelse
Sdr. Ringgade
Kl. 8.06 – 13.30
ATK
926
0
60 km/t
-
-
Toksværd
Søledsvej
Kl. 9.45 – 13.45
ATK
156
40
40 km/t
63 km/t
8 klip
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By
Vej
Tidspunkt
Næstved
Åderupvej
Kl. 4.25 – 4.42
10 køretøjer blev standset og af dem var der en, som blev sigtet for spirituskørsel.
Sorø
Flere steder
Onsdag kl. 0.01 – 2.45
15 køretøjer blev kontrolleret og af dem blev en sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen og en for at overtræde registreringsbekdntgørelsen.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By
Vej
Tidspunkt
Person
Sigtet for
Korsør
Gl. Banegårdsplads
Kl. 7.46
21-årig mand fra Skælskør
Kørsel i påvirket tilstand