Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 26-01-2022
torsdag 27. jan, kl. 00:01
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 25. januar
AKTION MOD SOCIAL DUMPING
I samarbejde med Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen gennemførte politiet tirsdag en aktion rettet mod social dumping. Myndighederne besøgte en stribe mindre virksomheder i Slagelse, Lundby og Næstved, men i de fleste tilfælde var der ikke noget at bemærke. Skattestyrelsen registrerede et par sager om lønudbetaling og manglende registrering i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT).
SLAGELSE: Vred i svømmehallen
Politiet fik tirsdag klokken 16.20 en anmeldelse fra svømmehallen i Slagelse om, at en badegæst havde optrådt hidsigt og utryghedsskabende. Han havde råbt op og slået til garderobeskabene, og på baggrund af signalementet fandt politiet kort efter frem til den pågældende på banegården. Det var en 19-årig mand fra Slagelse, som blev anholdt klokken 16.35 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med på politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 18.15.
NÆSTVED: Tørstig kunde stjal øl
Tirsdag klokken 17.48 blev politiet kaldt til
Netto på Østre Ringvej, hvor en kunde netop havde forladt butikken med fem dåseøl. Han havde skabt noget utryghed blandt de øvrige kunder og lagde en flaskebon på en krone ved kassen, inden han nappede øllerne. På baggrund af et godt signalement genkendte to politibetjente umiddelbart efter den pågældende, som gik på Ejlersvej. Det var en 29-årig mand, som nu kun havde to øl tilbage. Han blev siget for butikstyveri og står til en bøde på 500 kroner.
NYKØBING: Politiet efterforsker knivstikkeri
Tirsdag klokken 16.56 modtog politiet en anmeldelse om, at en person var blevet stukket ned med en kniv på en adresse i Rosendahlsgade i Nykøbing. Den pågældende blev efterfølgende overført til behandling på rigshospitalet og er fortsat i kritisk tilstand.
Der er tilbageholdt en person, men i betragtning af sagens nærmere karakter har politiet ikke yderligere kommentarer til sagen.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By
Vej
Type
Tidsrum
Udbytte
Rødby
Vejlebyvej
Hus
Mandag klokken 16.00 – tirsdag klokken 13.22
Kompressor, en rundsav af mærket Makita og en kap-/geringssav af mærket Metabo
Slagelse
Ll. Ebberupvej
Hus
Torsdag klokken 14.00 – søndag klokken 12.00
Værktøj i form af skruemaskiner, batterier mm.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt
Hurtigste
Klip
Fjenneslev
Ringstedvej
Tirsdag klokken 5.23-11.30
ATK
770
31
60 km/t
91 km/t
To klip
Langebæk
Gl. Vordingborgvej
Tirsdag klokken 11.49-13.49
ATK
577
8
50 km/t
65 km/t
-
Næstved
Ringstedgade
Tirsdag klokken 17.43-20.30
ATK –
bestilt færdselskontrol
623
15
50 km/t
78 km/t
To klip
Næstved
Østre Ringvej ved Valmuevej
Tirsdag klokken 7.55-8.55
ATK
309
-
-
-
-
Slagelse
Skælskørvej
Tirsdag klokken 10.05-16.20
ATK –
bestilt færdselskontrol
961
47
50 km/t
95 km/t
Fire klip og fire betingede frakendelser
Toksværd
Søledsvej
Tirsdag klokken 13.37-16.37
ATK
159
36
40 km/t
68 km/t
Seks klip og en betinget frakendelse
Tureby
Bjerredevej
Tirsdag klokken 14.16-19.30
ATK –
bestilt færdselskontrol
142
41
50 km/t
81 km/t
Syv klip
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By
Vej
Tidspunkt
Fuglebjerg
Slagelsevej
Tirsdag klokken 19.20-22.20
11 blev sigtet for at køre for hurtigt: Ni står til et klip i kørekortet, mens to får en betinget frakendelse
Haslev
Sydmotorvejen
Tirsdag klokken 9.30-12.15
En blev sigtet for at køre for tæt på den forankørende og en blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Nykøbing
Grønsundsvej
Tirsdag klokken 10.32-11.02
Tre blev sigtet for at køre frem mod fuldt stop
Næstved
Havnegade
Tirsdag klokken 22.40-23.40
En enkelt blev sigtet for at køre for hurtigt
Præstø
Hovedvejen
Tirsdag klokken 15.50-17.27
To blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, mens en enkelt havde så meget fart på, at det medfører en betinget frakendelse. Hastighedsbegrænsningen er 80 km/t, og den højeste hastighed blev målt til 142 km/t
Præstø
Sydmotorvejen
Tirsdag klokken 18.20-18.55
En bilist blev målt til at køre 185 km/t, hvor den højst tilladte hastighed er 130 km/t. Det giver en betinget frakendelse af kørekortet
Tappernøje
Hovedvejen
Tirsdag klokken 17.33-18.04
En enkelt trafikant blev sigtet for at køre alt for hurtigt: Hastigheden blev målt til 74 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t, så det giver et klip i kørekortet
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt narkobilist:
By
Vej
Tidspunkt
Person
Sigtet for
Rødbyhavn
Indrejsefeltet
Tirsdag klokken 20.30
41-årig udenlandsk mand
Narkokørsel