To mænd dømt for besiddelse af stor mængde kokain

torsdag 22. sep, kl. 14:06

Onsdag den 21. september 2022 blev to mænd på hhv. 48 år og 60 år ved i Retten i Odense dømt for besiddelse af en større mængde kokain med henblik på videreoverdragelse.

De to mænd var tiltalt for i forening at have været i besiddelse af ca.1 kilo kokain den 24. februar 2022 med henblik på videreoverdragelse.

Den 48-årige mand var derudover tiltalt for at have været i besiddelse af 1,4 kilo kokain den 22. februar 2022 med henblik på videreoverdragelse.

Den 48-årige blev idømt 9,5 års fængsel inkl. en reststraf fra en tidligere afsoning. Den 48-årige modtog dommen.

Den 60-årige blev idømt 4 års fængsel og udbad sig betænkningstid.

Begge blev varetægtsfængslet frem mod afsoning.

Kilde: Fyns Politi