Har du set denne 'Hercules' el-cykel?

onsdag 23. nov, kl. 07:35

Den 26. oktober blev en ung mand skudt og dræbt på Christiania. Gerningsmanden flygtede fra stedet på en sort el-cykel, som efter alt at dømme var af mærket ’Hercules’.

Mere specifikt drejer det sig om en damemodel med centerplaceret motor og batteri under baggagebæreren og sølvfarvede skærme foran og bagpå. Det kan ikke udelukkes, at cyklen er stjålet til lejligheden.

”Vi vil gerne i kontakt med alle, der har fået stjålet sådan en cykel i tiden op til drabet. Vi vil også meget gerne i kontakt med dem, der på anden vis kender noget til denne cykel eller har set sådan en være efterladt et sted i Hovedstadsområdet,” siger politikommissær fra Afdelingen for organiseret kriminalitet i Københavns Politi Rasmus Nielsen.

Hvis man finder en cykel, der ser ud som den på billedet og virker til at være efterladt, skal man ikke røre ved den, men i stedet ringe til politiet på 1-1-4 med det samme.

Kilde: Bruger efterlysning