Har du set denne Scoot-cykel?

onsdag 23. nov, kl. 15:23



Den 30. oktober blev en ung mand udsat for drabsforsøg i Sønderborg, da en ukendt gerningsmand flere gange skød mod det 21-årige offer. Gerningsmanden formodes at være flygtet fra stedet på en mountainbike-cykel af mærket ’Scoot’. Mere specifikt drejer det sig om en MTB Scoot model Aspect 950 i farven grey/dark.

”Vi vil gerne i kontakt med alle, der kender noget til denne cykel eller har set sådan en være efterladt et sted i Sønderborgområdet,” siger vicepolitiinspektør Kent Brynilsen.

Hvis man finder en cykel, der ser ud som den på billedet og virker til at være efterladt, skal man ikke røre ved den, men i stedet ringe til politiet på 1-1-4 med det samme.

Mediernes kontakt: vicepolitiinspektør Kent Brynilsen 29291132

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi