Døgnrapport d. 02-12-2022

fredag 02. dec, kl. 21:50

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 30. november til den 02. december 2022

Indbrud i arena I en arena i Frederikshavn var der indbrud natten til onsdag. Indbrudstyve brød ind gennem et vindue, som de havde knust med et jernrør. Herefter kunne vinduet åbnes med det indvendige håndtag.

Herefter bevægede tyvene sig rundt på flere kontorer og op ad en trappe til første sal, hvor foyeren er. Til sidst forlod de arenaen igen via en dør på første sal.

Da politiet ankom til stedet blev flere spor sikret; herunder forsøg på sikring af DNA og jernstangen. Derudover var der også overvågning på stedet.

Forskelligt almindeligt værktøj samt el-værktøj blev stjålet fra stedet.


Narkokørsel En ung mand blev sigtet og anholdt onsdag aften. Politiet stoppede manden, da han kom kørende ad Luneborgvej i Tylstrup.

Manden blev alkometer- og narkometertestet af betjentene. Narkotesten viste sig at være positiv for kokain, amfetamin og methamfetamin.

Bilisten erkendte, at han havde taget stofferne, hvis hans blodprøve også var positiv. Manden blev anholdt og taget med på politistationen for at få taget blodprøven. Det var den.


Spor sikret ved indbrud Fingeraftryk og forskellige DNA-spor blev sikret af politiet efter et indbrud. Indbruddet blev begået mod en virksomhed i Svenstrup kort efter midnat natten til onsdag.

Indbrudstyvene bankede hele vinduet ind til et kontor ud af muren. Vinduet lå derfor på gulvet i kontoret, og indbrudstyvene kunne kravle ind.

De stjal herefter seks PH-lamper og en designer isbjørnefigur. De forlod til sidst stedet igen gennem en nødudgang. Tunet knallert standset Selvom en lille knallert kun må køre 30 km/t, blev en knallert målt til at kunne køre 59 km/t.

Farten blev målt ved en rullefeltsmåling efter, at knallertføreren – en 15 årig dreng – blev standset af politiet.

Fordi knallerten var konstruktivt ændret, blev drengen sigtet.

Episoden fandt sted på Gærumvej i Frederikshavn torsdag aften.


Promille på 1,8 1,8 promille. Det viste en alkometertest, der blev lavet på en bilist torsdag eftermiddag.

Bilisten kom kørende ad Ålbækvej i en sydgående retning, da han blev standset af politiet. Han blev skønnet påvirket af betjentene, og derfor blev han testet.

Manden blev sigtet og anholdt for spirituskørsel.

Er du forældre til en teenager, der kører lille knallert. Få en masse gode råd her.

Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
https://politi.dk/abonner

Kilde: Nordjyllands Politi