Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 12-09-2023
tirsdag 12. sep, kl. 15:41
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 11. september
NAKSKOV: Ekskæreste stjal bil
Politiet fik mandag klokken 7.35 en anmeldelse om, at en mand havde stjålet en bil fra en adresse i Nakskov. Det skulle være en ekskæreste til bilejeren, der havde nappet den, og politiet kørte derfor straks til hans adresse på Midtlolland. Her traf politibetjentene manden, og den stjålne bil holdt parkeret udenfor. Ved en ransagning på adressen dukkede bilnøglerne op, og manden – der er 39 år gammel – blev anholdt klokken 8.52 og sigtet for brugstyveri af bilen, som bagefter fandt tilbage til sin retmæssige ejer. Den 39-årige blev taget med til politistationen i Nakskov, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 10.59.
SLAGELSE: Tre Twix, to Snickers og en energidrik
Mandag klokken 12.23 blev en 44 årig udenlandsk mand overvældet af sin sukkertrang og gik derfor ind i en dagligvareforretning i Vestsjællandscentret. Desværre havde manden glemt sin pung, så han forlod forretningen uden at betale for tre Twix, to Snickers og en energidrik, han havde taget. Manden blev sigtet for butikstyveri.
SLAGELSE: Anholdt efter tyveri af adskillige telefoner
Mandag eftermiddag blev politiet kaldt til centrum af Slagelse, hvor en udenlandsk mand blev tilbageholdt af vidner, efter at han havde stjålet flere telefoner fra en restaurant. Det var en 27-årig udenlandsk mand, som kom ind i restauranten, og det lykkedes ham at aflede medarbejdernes opmærksomhed, så han slap af sted med at stjæle flere telefoner fra stedet. Den 27-årige smed telefonerne under noget beplantning på Rådhuspladsen og forsøgte kort efter at narre en taske fra en kvinde samme sted. Han slap dog ikke afsted med sit forehavende, men vendte i stedet retur til restauranten, hvor han blev tilbageholdt. Det viste sig, at han også havde stjålet en telefon fra en anden butik i Skovsøgade, og den dukkede op sammen med de øvrige. Den 27-årige blev anholdt klokken 14.36 og er sigtet for butikstyveri. Han er fortsat anholdt.
NYKØBING: Ville ikke oplyse navn og fødselsdag
En 53-årig mand fra Nykøbing blev mandag aften kortvarigt anholdt. Kort tid forinden havde der været et optrin i Østerbrogade, hvor to hundeluftere havde råbt efter hinanden, og politiet blev tilkaldt. Den ene ville ikke oplyse sit navn og fødselsdag til politiet, og derfor blev han anholdt klokken 20.49 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Derefter blev hans identitet fastlagt, og han blev løsladt igen 10 minutter senere.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se
Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By
Vej
Tidsrum
Udbytte
Haslev
Rugvænget
Fredag den 18. august klokken 16.00-søndag den 20. august klokken 15.50
Endnu ikke opgjort om der er stjålet noget
Slagelse
Nørreås
Mandag klokken 10.15-13.30
Sort bæltetaske indeholdende pung, kreditkort, personlige dokumenter og nøgler
Sorø
Rundhøjskrogen
Mandag klokken 11.05-12.00
Smykker og to tasker
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt
Hurtigste
Klip
Borre
Klintevej
Mandag klokken 08.14-13.44
Bestilt ATK
299
9
50 km/t
63 km/t
-
Druestrup
Karisevej
Mandag klokken 21.15-23.59
Bestilt ATK
58
10
70 km/t
108 km/t
3
Faxe
Præstøvej
Mandag klokken 18.53-20.23
Bestilt ATK
94
11
50 km/t
69 km/t
1
Holeby
Maribovej
Mandag klokken 11.04-13.44
ATK
230
6
80 km/t
117 km/t
2
Maribo
Rødbyvej
Mandag klokken 07.48-10.18
ATK
293
4
80 km/t
99 km/t
-
Næstved
Gavnøvej
Mandag klokken 13.36-16.06
Bestilt ATK
142
8
50 km/t
66 km/t
-
Næstved
Spjellerupvej
Mandag klokken 16.56-17.31
Bestilt ATK
4
-
-
-
-
Næstved
Præstø Landevej
Mandag klokken 18.25-19.50
ATK
304
0
-
-
-
Rødby
Sydmotorvejen
Mandag klokken 15.40-21.40
ATK
1309
58
110 km/t
160 km/t
2
Slagelse
Sdr. Ringgade
Mandag klokken 05.28-11.30
ATK
1284
0
-
-
-
Sorø
Vestmotorvejen
Mandag klokken 11.11-16.30
ATK
8029
37
130 km/t
159 km/t
-
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By
Vej
Tidspunkt
Stensved
Vordingborgvej
Mandag klokken 13.00-14.00
Syv køretøjer blev kontrolleret
Vordingborg
-
Mandag klokken 10.00-11.00
Flere køretøjer kontrolleret. Ingen sager
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By
Vej
Tidspunkt
Person
Sigtet for
Nakskov
Nørrevold
Mandag klokken 23.02
35-årig mand fra Nakskov
Spirituskørsel
Rødby
Indrejsefeltet
Mandag klokken 14.30
47-årig mand fra Sorø
Narkokørsel
Rødby
Indrejsefeltet
Tirsdag klokken 04.00
28-årig udenlandsk mand
Narkokørsel