Visitationszonen i Holbæk forlænges med yderligere 14 dage

torsdag 28. mar, kl. 11:29

Det er fortsat politiets vurdering, at der er risiko for at konflikten mellem to grupperinger i Holbæk kan blusse op og forårsage sammenstød.

Derfor har Midt- og Vestsjællands Politi besluttet at forlænge visitationszonen, som dækker store dele af Holbæk.


"Vi ser stadig et aktuelt behov for at have en meget synlig politimæssig tilstedeværelse for at forhindre en yderligere ekskalering af konflikten. Vi fortsætter vores tryk på de to grupperinger og gør brug af visitationer, når vi træffer personer med tilknytning hertil for at forebygge og undgå sammenstød imellem dem, siger chefpolitiinspektør Peter Buhl”.

Den nuværende visitationszone blev etableret den 1. februar efter et drabsforsøg i Apotekerhaven.

Visitationszonen forlænges nu med yderligere 14 dage til 11.april 2024 kl. 20.00.

Se baggrunden for forlængelsen.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi