Døgnrapport d. 02-04-2024

tirsdag 02. apr, kl. 19:19

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. april 2024

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag

**
Uenigheder i trafikken endte med vold To mandlige bilisters uoverensstemmelser endte mandag eftermiddag med en anholdelse og sigtelse for vold.

Det hele begyndte omkring kl. 14.00 på Hobrovej tæt på Fårup, da en 51-årig mand overhalede en bil med en 52-årig mand bag rattet. Den 52-årige mente, at det var en hasarderet overhaling, og besluttede at køre efter den 51-årige for at tale med ham.

De to bilister holdt kort efter begge ind på en p-plads på Butikstorvet i Fårup, og da de steg ud af bilerne, opstod der skænderi. Det endte med, at den 52-årige slog den 51-årige i ansigtet, og politiet blev tilkaldt.

Da betjentene kom frem, erkendte den 52-årige at have slået den anden bilist, og han blev anholdt og sigtet for vold. Under visitationen af ham fandt betjentene en kniv, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven.

Den 51-årige havde nogle mærker i ansigtet efter slaget, men var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.

**
Indbrud Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

• På Stenvej i Højbjerg begået mandag d. 1/4 mellem kl. 09.00 og kl. 09.45
• På Skæring Strandvej i Egå begået mellem lørdag d. 2/3 kl. 12.00 og mandag d. 4/3 kl. 07.00
• På Baldursvej i Grenaa begået mellem lørdag d. 30/3 kl. 11.30 og mandag d. 1/4 kl. 11.55
• På Holmbjergvej i Knebelbro begået mellem søndag d. 24/3 kl. 15.00 og mandag d. 1/4 kl. 12.00
• På Hedeskovvej i Lystrup begået mellem mandag d. 25/3 kl. 16.00 og mandag d. 1/4 kl. 18.10


Kilde: Østjyllands Politi