Døgnrapport d. 19-04-2024

fredag 19. apr, kl. 16:36

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten 19. april 2024

Færdsel Bornholms Politi har fået en anmeldelse om en bil, der mandag d. 15. april 2024 mellem kl. 11.25 og 11.40 fik påkørt et sidespejl ved Rema 1000 på Gartnervangen i Rønne. Modparten kørte fra stedet uden at give sig til kende. Hvis du har set noget, hører politiet gerne fra dig på 114.

Torsdag kl. 13.20 blev en personbil stoppet på Tornbyvej ud for Muleby. En 28-årig mand fra Hasle blev sigtet for at køre bil uden at have generhvervet sin førerret.
Restaurationskontrol Torsdag eftermiddag var Bornholms Politi på bevillingskontrol i Nexø. Her blev to restaurationer sigtet for ulovlig udskænkning på grund af manglende alkoholbevilling.

Kilde: Bornholms Politi