Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten

torsdag 25. apr, kl. 08:49

Chaufføren blev den 19. maj 2022 standset ved Årslev af Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd.

Bremserne blev testet på politiets bremseprøvestand. Testen viste, at de ikke levede op til kravene.

En tilkaldt bilinspektør vurderede, at der var stor risiko for, at vogntoget ville sakse – altså at sættevognen ville skride ud – i tilfælde af en bremse- undvige manøvre.

Som chauffør skal man kontrollere, at bremserne virker.

Bilinspektørens test viste, at det kunne mærkes, at sættevognen ”skubbede”, når man bremsede ned.

Chaufføren vedtog, efter dommerens tilkendegivelse, bøden og den betingede frakendelse i retten.

Fra Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Pernille Moesborg.

Om Tungvognscenter Syd

Tungvogncenter Syd er et af tre tungvognscentre i Danmark, de varetager den operative kontrol af tunge køretøjer. Tungvognscentrets arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet. Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter samt cabotagekørsel.

Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.

Kilde: Sydøstjyllands Politi