Døgnrapport d. 12-05-2024

søndag 12. maj, kl. 15:18

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 12. maj 2024

Døgnrapport fra Østjyllands Politi fredag den 12. maj 2024. Fremstilling: Østjyllands politi fremstiller i dag kl. 0930 i Retten i Århus en 48-årig mand.
Den 48-årige mand er mistænkt og sigtet for at have forøvet et røveri på en privat bopæl i Århus og blev anholdt tæt ved.
Østjyllands Politi ønsker ikke at oplyse yderligere om sagen da sagen muligt behandles for lukkede døre.


Uddrag af døgnrapporten:
Østjyllands Politi modtog lørdag kl, 2044 anmeldelse om brand i etageejendom, Torvegade i Randers. Anmelder kunne se høje flammer fra en lejlighed og frygtede at ilden kunne sprede sig til resten af ejendommen og evt. naboejendomme. Da politi og brandvæsen nåede frem kunne det ses at der var meget sort røg og at ilden gået gennem taget. Der er umiddelbart ingen, der er kommet til skade ved branden eller har fået røg.
Det har ikke været muligt at fastslå årsagen til at branden er opstået, hvorfor stedet nu skal undersøges af politiets teknikkere.

Indehaveren af en virksomhed på Ballevej i Odder vågnede i nat kl. 0149, ved at der blev taget i døren til hans bopæl, som lå ved siden af virksomheden. Indehaveren mistænkte at der kunne være et indbrud under opsejling og kontaktede derfor politiet. Da politiet kom til stedet med en hundepatrulje blev konstateret at der havde været indbrud på stedet. Ikke så langt derfra blev der fundet en 41-årig mand, som ikke umiddelbart kunne forklare, hvorfor han var i området. Han er nu sigtet for indbrud.


Færdsel Lørdag kl. 10.20 blev en 60-årig mandlig bilist sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Katvad Møllevej i Thorsø.


Indbrud Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds.

På Skejbygårdsvej i Risskov begået mellem fredag d. 10/05 kl. 11.00 til lørdag d. 11/05 kl. 10.10.

På Stenkløvervej i Randers NV begået mellem fredag d. 10/05 kl. 21.00 til lørdag d. 11/05 kl. 19.30.

På P.S. Krøyers Vej i Højbjerg begået mellem d. 07/05 kl. 00.02 til søndag d. 12/05 kl. 00.00.


med venlig hilsen

Jens Rønberg
Vagtchef








Kilde: Østjyllands Politi