Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Status efter fodboldkamp
søndag 12. maj, kl. 18:23
Eftermiddagens fodboldkamp mellem Brøndby IF og FC København blev afviklet relativt rolig. Tre personer blev anholdt.
Op til kampen opstod der mindre uro ved et af de steder, hvor fans stod i kø for at komme ind til Brøndby Stadion. Uroen blev hurtigt bragt til ophør og de personer, der stod bag uroen, blev bortvist. I forbindelse med bortvisningen, fandt politiet en taske der indeholdt et større antal nødblus ol.
Efter kampen opstod der flere mindre episoder, hvor fans forsøgte et komme i klammeri med hinanden – men det blev hurtigt stoppet af politiet. I forbindelse med en episode efter kampen måtte politiet trække stave.
Derudover er der givet 29 parkeringsbøder til bilister, der havde parkeret deres bil blandet andet på en motorvejsafkørsel.
Københavns Vestegns Politi er nu på vej tilbage til almindeligt beredskab.