Pressemeddelelse: 24-årig anholdt efter hjemmerøveri ved Karrebæk

tirsdag 14. maj, kl. 08:24

Han har været efterlyst i forbindelse med et hjemmerøveri, der skete mandag den 1. april på en adresse på Skælskørvej ikke langt fra Karrebæk. Her blev tre mænd anholdt umiddelbart efter røveriet, og de har været varetægtsfængslet lige siden.

Den 24-årige var efterlyst af politiet og blev anholdt, da han ankom med færgen til Rødbyhavn. Han fremstilles i grundlovsforhør for retten i Næstved klokken 11.00 tirsdag, og her vil anklagemyndigheden anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre. Efterforskningen pågår fortsat, og det kan ikke udelukkes, at der vil ske yderligere anholdelser.

Politiet har ikke yderligere oplysninger til sagen.

Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi