Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Fyns Politi har fundet de to efterlyste personer
tirsdag 14. maj, kl. 12:38
Det var henvendelser fra flere borgere, der bl.a. førte til, at Fyns Politi kunne finde frem til de to personer, som vi efterlyste i forbindelse med et gaderøveri begået i Odense den 4. maj i år.
De to efterlyste personer er nu blevet afhørt og sigtet i sagen, og derfor beder Fyns Politi om at de medier m.m., der har delt efterlysningen, sletter overvågningsbillederne igen. Fyns Politi har også selv slettet billederne. De to personer er løsladt efter endt afhøring, men er stadig sigtede i sagen.
Vi takker offentligheden for hjælpen.
Efterforskningen af sagen fortsætter nu, og Fyns Politi har ikke yderligere.
Se tidligere udsendt pressemeddelelse om sagen her