Døgnrapport d. 02-07-2024

tirsdag 02. jul, kl. 20:33

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. juli 2024

Der er pt. ingen planlagte fremstillinger i grundlovsforhør i kredsen i dag.
**

Brand i lejlighed efterforskes som påsat Østjyllands Politi efterforsker en brand i et lejlighedskompleks på Gudrunsvej i Brabrand.

Natten til tirsdag kl. 00.52 modtog politiet anmeldelse om brand i en lejlighed på Gudrunsvej. Branden udviklede sig hurtigt med ild på begge sider af bygningen og meget kraftig røgudvikling, som vanskeliggjorde evakueringen af særligt personer i ejendommens øverste lejligheder. 47 personer blev evakueret og tilset af ambulancepersonale på stedet, men ingen havde umiddelbart behandlingskrævende skader. Da branden opstod, var der fem personer til stede i lejligheden. Disse kom alle ud ved egen hjælp.

Den indledende efterforskning tyder på, at branden kan være påsat, og Østjyllands Politi har iværksat et intensivt efterforskningsarbejde for at klarlægge årsagen til branden. Området er afsøgt med hunde, og der er fortsat afspærret og arbejdes på brandstedet.

'Vi efterforsker bredt hvad angår både brandens årsag og motiv dertil. Vi vil være synligt til stede i området med ekstra mandskab og vil i den forbindelse opfordre til, at man kommer til politiet, hvis man har oplysninger om sagen,' siger politiinspektør Anders Uhrskov.

00.27 modtog politiet anmeldelse om brand i en bil på Elna Munchs Gade kort derfra. På grund af den geografiske nærhed undersøges relationen imellem de to sager, men der er for nuværende intet der tyder på, at der er en sammenhæng.


**

Formodet spritbilist anholdt efter uheld - særligt vidne søges Østjyllands Politi anholdt mandag kl. 12.25 en 47-årig mandlig bilist i forbindelse med et færdselsuheld på Elmosevej mellem Malling og Beder.
Den 47-årige kom kørende ad Elmosevej i sydgående retning og kørte her af uvisse årsager igennem en forhave og påkørte 2 biler, der holdt parkeret i en indkørsel. Den 47-årige gassede herefter ifølge vidner op og fortsatte ad Elmosevej i nordgående retning i ca. 1,3 kilometer, før han påkørte en modkørende bil ført af en 73-årig mandlig bilist.

Politiet ankom kort efter og anholdte den 47-årige, som på stedet blev målt til at have en promille over det tilladte og derfor blev taget med til udtagelse af blodprøve. Den 73-årige mand kom ikke umiddelbart til skade ved uheldet.

Vidner på stedet fortalte, at en mand med en barnevogn muligvis var ved at blive ramt af den 47-åriges bil på Elmosevej.
Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med manden i forbindelse med den videre efterforskning, og beder ham kontakte os på tlf. 114.

Vi modtager også gerne oplysninger fra andre, som har set episoden eller evt. har video af den på tlf. 114.


**


Indbrud Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
På Christian X's Vej i Viby J begået mellem lørdag d. 29/6 kl. 19.30 og mandag d. 1/7 kl. 08.00 På Trankær Mosevej i Tranbjerg begået mellem fredag d. 28/6 kl. 13.00 og mandag d. 1/7 kl. 07.30 På Langelandsgade i Aarhus C begået mandag d. 1/7 kl. 12.22 På Nørrebrogade i Randers NØ begået mellem fredag d. 14/6 kl. 00.00 og søndag d. 30/6 kl. 00.00

Kilde: Østjyllands Politi