Døgnrapport d. 03-07-2024

onsdag 03. jul, kl. 20:02

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 02.-03. juli 2024

Færdselsuheld, Helsingør Klokken 15.29 fik politiet en anmeldelse om et større færdselsuheld på Hornbækvej i krydset Krogenbergvej. En 69-årig mand kørte ad Hornbækvej i sydgående retning og holdt stille i forbindelse med venstresvingning ind på Krogenbergvej. En 19-årig mand kom kørende bagved men holdt ikke afstand, og påkørte derfor bilen foran. Det betød, at bilen med den 69-årige mand blev skubbet over i modsatte vejbane, hvor han blev påkørt af en modkørerende bil. Der skete ingen personskade men stor materiel skade og vejen var lukket i en periode.

Brand i frituregryde, Gribskov Klokken 18.05 fik politiet en anmeldelse om en brand i et hus på Annasvej. Der var gået ild i en frituregryde. Branden blev hurtigt slukket, men den 78-årige beboer blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Kilde: Nordsjællands Politi